Beslutningen ligger fast: Alle fire terrordømte med attentatplaner mod Jyllands-Posten bliver løsladt

De fire mænd fra Sverige, der i 2010 ville begå terror mod Jyllands-Posten, vil inden nytår blive sat på fri fod.

De fire dømte terrorister blev både i Sverige og på vej mod Danmark i bil aflyttet og fulgt af Säkerhetspolisen (Säpo) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lydfilerne blev afspillet i retten, hvor tilhørere bl.a. kunne følge med i planlægningen. Her forklarer Mounir Dhahri en af de tre andre, Zalouti, at »alle alle, som står foran dig, skal dø«, hvorefter Zalouti spørger hvor. »Avisen, selvfølgelig, avisen ...,« siger Dhahri. David Leth Williams

Lørdag bliver fire terrordømte svenske mænd løsladt fra deres fængselsceller og lukket ud i verden.

29. december 2010 var de fire ifølge dommen på vej mod JP/Politikens Hus i København i en bil med våben for blandt andet at halshugge og på anden vis dræbe medarbejdere i bladhuset.