Tsunamibølger ruller lige nu ind over Rusland, Japan og Hawaii, efter et enormt jordskælv ved Kamtjatka har udløst en tsunami i Stillehavet.

Vi har stillet en række spørgsmål om den nuværende situation til Berlingskes mangeårige videnskabsjournalist, Lars Henrik Aagaard.

I 2006 skrev han bogen »Når Jorden går amok« om verdens største naturkatastrofer. I 2011 var han avisens udsendte i Japan i kølvandet på det voldsomme jordskælv, der udløste gigantiske tsunamier og en atomkatastrofe.

Hvor alvorlig ser situationen ud lige nu?

Umiddelbart ser det mindre alvorligt ud, end man kunne have frygtet.

Men det vil tage mange timer, før faren er drevet over. Det helt ekstremt voldsomme jordskælv – blandt de fire kraftigste på kloden i dette århundrede – blev heldigvis udløst i en uhyre tyndt befolket region af kloden.

Tsunamibølger fra et så voldsomt jordskælv kan imidlertid rejse hele vejen hen over Stillehavet og dermed ramme kyster tusinder af kilometer fra epicenteret. Men umiddelbart ser det ud til, at tsunamihøjderne er mindre, end man havde frygtet. 

Tsunamier kommer imidlertid ofte i serier. Den første bølge kan være relativt lav og blive efterfulgt af højere af slagsen. 

Formentlig først sidst på dagen dansk tid kan vi foretage en entydig konklusion om tsunamiens farlighed.

Hvad er det næste, man skal holde øje med?

På kyster langs næsten hele Stillehavet har tsunamivarslinger bimlet og bamlet siden omkring kl. 1.30 i nat dansk tid, da skælvet blev udløst. 

Eksempelvis er tsunamierne først her til formiddag dansk tid så småt begyndt at ramme Nordamerikas vestkyster – men med væsentligt lavere højde end i eksempelvis Japan, der kun ligger 1.500 til 2.000 kilometer fra epicenteret. Selvom en tsunami ude på åbent hav rejser med noget nær ruteflyhastighed, tager det alligevel mange timer for den at rejse over et verdenshav.

Men selv i Japan, hvor befolkningen er beordret væk fra udsatte kyster, tegner det ikke til at blive katastrofalt.

Kan en tsunami på halvanden meter være farlig?

Ja. 

Tsunamier er som udgangspunkt langt farligere end stormskabte bølger. 

Mens en vindskabt bølge på en meters højde har en længde på måske et par meter, har en tsunamibølge af tilsvarende højde en længde ude på åbent hav på måske 100 kilometer. 

Når den rammer land, sænker den sin fart og rejser sig til den nævnte højde på en meter og fortsætter med at mase sig frem gennem væsentligt længere tid end en »vindbølge«. 

Men i for eksempel Japan og på Hawaii er udsatte kyster oftest beskyttet af høje tsunamiværn, der bør kunne modstå en tsunami med en højde på en meter. I de fleste tilfælde også langt højere. 

Men i teorien kan man være i fare på en udsat strand i et tyndt befolket område, og særlige geografiske forhold, herunder snævre bugter omgivet af klipper, kan forøge tsunamihøjden væsentligt.

Der er udsendt tsunamivarsler over store dele af verden – indikerer det, at man har lært meget siden 2004?

Den voldsomme tsunami, der dræbte over 200.000 mennesker i 2004, fandt sted i Det Indiske Ocean, som på det tidspunkt ikke havde noget effektivt tsunamivarslingssystem. 

Det er indført siden, belært af den bitre erfaring. 

Kyster langs Stillehavet er langt bedre forberedt, og i årtier har der eksisteret et tsunamivarslingscenter for Stillehavet på Hawaii. Også Japan er ekstremt godt forberedt på tsunamier. 

Det kraftigste jordskælv, der nogensinde er målt, fandt sted i 1960 ud for kysten af Chile og havde en styrke på gigantiske 9,5. Det udløste en såkaldt teletsunami, der rejste omkring 15.000 kilometer tværs over Stillehavet til Japan. Op mod 200 mennesker ved japanske kyster druknede ved den lejlighed, og katastrofen var medvirkende til etableringen af et tsunamivarslingssystem for Stillehavet.