Kære Berlingske-lytter

Om lidt springer årets studenter ud.

Årets studenter er den første årgang, der har haft mulighed for at bruge ai under hele deres gymnasietid.

Den mulighed er blevet udnyttet i en grad, så der har spredt sig en nagende tvivl blandt undervisere og rektorer om, hvor meget eleverne egentlig har lært. Selvom man er bevidst om problemet, er der en regulær handlingslammelse at spore, fortæller Berlingskes journalist Kristoffer Kræn.

Berlingskes lederskribent Søren Jacobsen Damm kalder udviklingen for »et masseødelæggelsesvåben mod vores klassiske dannelsesbegreber«, som risikerer at slukke for vores evne til at tænke selv.

Du kan høre hele interviewet med dem begge i »Pilestræde«.