Benhårdt S-opgør venter på Sjælland, hvor kendte socialdemokrater kan stå for fald

Et internt socialdemokratisk opgør venter på Sjælland, når stemmerne tirsdag tælles op. En tilbagegang kan koste ministre eller folketingsmedlemmer pladsen. Nytilkommer er dog optimistisk, selv om han skammer sig lidt over sin baggrund.

Borgerne i Sjællands Storkreds kan godt nok ikke stemme på Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, men til gengæld kan borgere, der vil sætte kryds ved liste A, vælge mellem fire ministre, en forhenværende minister, yderligere tre nuværende medlemmer af Folketinget samt partiets unge håb. Og ifølge meningsmålingerne kan det betyde, at et eller flere store navne må vige pladsen. Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Nogle kandidater går selv langs stolerækkerne for at lægge flyers i god tid, inden debatten slippes løs.

Anderledes mangfoldig og velorkestreret er den mindre røde hær, der har fordelt sig i salen. Nogle tager sig af pjecerne. Nogle bakser med roll-up og plakater, mens andre deler poser med chokoladeboller ud i takt med, at de unge studerende siver ind.