Minkskandalen har fjernet fokus fra et andet problem, som måske i virkeligheden er meget værre, nemlig at det i øvrigt går den forkerte vej med coronaepidemien i Danmark.
Antallet af indlæggelser stiger kraftigt, og den seneste uge er der sket næsten en fordobling i antallet af coronapatienter, som er kritisk syge og må indlægges på intensivafdelinger.
Det er bekymrende, mener tidligere direktør ved Statens Serum Institut Nils Strandberg Petersen.
»Der er meget furore omkring minkene, men man skal passe på med at tro, at det ikke er så slemt, fordi der måske laves unødige tiltag omkring minkene i Nordjylland. Realiteten er faktisk, at det generelt ikke går særlig godt i Danmark med epidemien,« siger han.
Nils Strandberg Pedersen fremhæver, at antallet af daglige nysmittede på omkring 1.000 er et meget højt tal, og at det nu også for alvor begynder at kunne ses på hospitalerne.
Efter et kraftigt hop torsdag og et lille fald fredag er antallet af indlagte steget fra 191 den 6. november til 236 i dag, mens antallet af indlæggelser på intensivafdelingerne er vokset fra 23 til 40 i samme periode, fremgår det af tal fra Statens Serum Institut.
Det er stadig et godt stykke fra toppunktet under epidemien den 1. april med 535 indlagte, heraf 153 på intensivafdelingerne. Men det er heller ikke mere end et par måneder siden – den 5. september – at der blot var 16 indlagte, heraf tre på intensiv.
»Indlæggelserne er et udtryk for, at der også er flere ældre og skrøbelige, der smittes. Og de er også et udtryk for, at det ikke går så godt, som vi gerne vil have. Endnu er det ikke katastrofalt, Men vi kan se, hvor hurtigt, det kan gå galt, f.eks. i Stockholm, hvor det er ved at løbe fra dem. Derfor må vi virkelig sørge for at holde udviklingen under kontrol,« siger Nils Strandberg Pedersen.
I Stockholm er antallet af indlæggelser steget voldsomt – i løbet af én uge fra 203 til 349.
Herhjemme har der også længe, nærmest under hele epidemien, været et meget højt smittetryk på Vestegnen, hvor der nu er sat gang i særlige indsatser for at dæmpe smitten, ligesom sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har luftet muligheden for at indføre omfattende restriktioner i de pågældende kommuner på linje med dem i Nordjylland.
Regioner ruster sig
Strandberg og andre eksperter ser dog også nogle lyspunkter, som kan indikere, at epidemien måske er ved at kulminere i denne omgang og kan være på vej til at bøje af.
Ifølge seruminstituttets seneste fremskrivninger står antallet af smittede til at falde i fire af fem regioner, hvor Syddanmark er eneste undtagelse, som forventes at opleve en stigning.
Desuden viser de seneste oplysninger omkring kontakttallet, at det nu ligger under ét, nemlig på 0,9, så ti smittede kun smitter ni andre, hvilket også vil bidrage til at reducere antallet af nysmittede.
I regionerne begynder man dog under alle omstændigheder at ruste sig til at håndtere konsekvenserne af de mange smittede og et stigende antal indlæggelser.
I Region Midtjylland er der, på grund af det stigende smittetal, overvejelser om på ny at indlemme regionshospitalet i Silkeborg i covid-beredskabet, efter at det har været holdt ude i en periode for i stedet at få afviklet de lange ventelister, som er opstået under epidemien.
Alle regionerne har planer for, hvordan de kan skalere kapaciteten op, når epidemien udvikler sig.
Region Midtjylland skal f.eks. kunne etablere 171 medicinske sengepladser på to til tre uger og 69 intensive sengepladser på tre til fire uger til covid-patienter.
Region Hovedstaden opererer med at kunne skrue antallet af covid-intensivpladser op fra 23 på det aktuelle »trin 1a« på en skala, der også har 1b og 1c samt trin 2 og 3, hvor man skal op på 95 pladser.
Rettidig omhu på Vestegnen
På Hvidovre Hospital, det store hospital på Vestegnen, kan man godt mærke, at antallet af indlæggelser begynder at stige. Derfor sætter man nu gang i en uddannelsesindsats blandt medarbejderne for at have kapaciteten på plads til at kunne behandle flere covidpatienter, hvis presset øges yderligere, oplyser vicedirektør Jakob W. Hendel.
»Det er rettidig omhu,« siger han.
Han håber dog også på, at vi her og nu befinder os på toppen af den stigning i antallet af indlæggelser, man kommer til at se i anden bølge af epidemien, og at den vil flade ud i den kommende tid.
For eksempel falder det såkaldte kontakttal på Vestegnen, hvor smitten er særligt udbredt, så de coronaramte smitter færre end tidligere, påpeger Jakob W. Hendel.
Ligeledes er det en stor fordel, at Hvidovre Hospital nu har fået adgang til hurtigtest, såkaldte poct-test, som i løbet af et kvarters tid kan give svar på, om en patient er smittet med corona eller ej. Det letter presset på akutmodtagelsen, som ikke længere behøver at isolere nye patienter i halve og hele døgn.
Mindre syge intensivpatienter
Formanden for landets intensivlæger Joachim Hoffmann-Petersen bekræfter, at der »er ved at være travlt« på intensivafdelingerne, og at der generelt ikke er ledig kapacitet i vinterhalvåret.
»Beredskabsplanerne skal pudses af. Nogle hospitaler skal til at aktivere lidt flere pladser og sørge for at passe godt på medarbejderne i en situation med et covid-19-pres, der godt kan komme til at vare til hen i starten af foråret til næste år,« siger han.
Han vurderer, at det stigende antal intensivindlæggelser helt forventeligt kommer nogle uger efter det hop, der var i antallet af nysmittede.
Men han hæfter sig også ved, at antallet af nysmittede ser ud til at være fladet ud, så man kan håbe på, at antallet af intensivindlæggelser ligeledes vil flade ud efterfølgende.
Men det kræver at coronavirus i høj grad fortsat holdes væk fra de ældre og de kronisk syge, som oftere bliver indlagt, understreger Joachim Hoffmann-Petersen.
Samtidig er der også kommet bedre behandlingsmuligheder med f.eks. brug af binyrebarkhormoner.
Indtrykket er derfor, at intensivpatienterne er knap så syge som i foråret, at de ikke skal være i respirator så længe, og at de kan udskrives hurtigere, hvilket også kan være med til at reducere presset på intensivkapaciteten.
