Da Amanda Engelhardt Blixt er på vej ind i sin opgang på ydre Nørrebro, svarer hun træt: »Den lille borgerkrig,« da jeg spørger, om hun så fyrværkeriballaden torsdag aften, hvor drenge og voksne mænd skød vildt om sig med fyrværkeri efter alt og alle.
Hun var midt i det. Drenge løb rundt i grupper, og voksne mænd kørte rundt i biler og skød med bomberørene efter hinanden. På et tidspunkt gik hun over gaden for at få en burger, men et skud røg lige forbi hendes hund Lui, så hun gik op i lejligheden igen.