Det var en arkæologisk bombe.

Da forskere for to år siden gjorde et spektakulært fund i den amerikanske delstat New Mexico, blev det beskrevet som en decideret omskrivning af menneskets historie.

Dér, i en gammel søbred i White Sands National Park, fandt man en række fossile menneskefodspor af de måske tidligste mennesker i det sydlige Nordamerika.

Fodsporene indikerede, at her havde været mennesker langt tidligere end videnskaben ellers antog.

Hurtigt blev der sat spørgsmålstegn ved forskernes metode – men nu giver ny forskning et yderligere bevis for fundets betydning.

»Det er mere eller mindre en masterclass i, hvordan man gør,« siger Edward Jolie, antropologisk arkæolog ved University of Arizona, som har studeret fodsporene – men som ikke har været involveret i den nye undersøgelse – til The Washington Post.

»Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser. De har nogle ekstraordinære beviser.«

Afgørende bevis

De 61 fodspor blev for to år siden møjsommeligt dateret af de amerikanske og engelske forskere, der havde fundet dem.

Det yngste blev vurderet til at være 21.000 år gammelt – det ældste 23.000 år.

Indtil for nylig var mange forskere ellers enige om, at de første beboere i Nordamerika kom dertil for mellem 13.000 og 20.000 år siden.

Ifølge forskerne er sporene intet mindre end et afgørende bevis for, at den sydlige del af Nordamerika blev koloniseret tidligere, end vi hidtil har troet.

De tyder tilmed på, at der var mennesker til stede i den sydlige del af Nordamerika inden den sidste store istid.

Fodsporene i en udtørret sø i New Mexico, USA, tyder på, at mennesker befandt sig i Nordamerika langt tidligere end antaget.
Fodsporene i en udtørret sø i New Mexico, USA, tyder på, at mennesker befandt sig i Nordamerika langt tidligere end antaget. U.s. National Park Service/Reuters/Ritzau Scanpix

Men nogle arkæologer satte for to år siden spørgsmålstegn ved, om dateringen af fodsporene var korrekt. Den metode, forskerne havde brugt – analyse af det radioaktive stof kulstof-14 i vandplantefrø fra samme sedimenter som fodsporene – kunne være upræcis, mente kritikerne.

Men det nye studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science, bekræfter forskernes oprindelige vurdering.

Forskerholdet bag har brug kulstof-14-datering af nåletræspollen – og fundet, at dets alder var mellem 22.600 og 23.400 år gammelt.

Derudover har forskerne brugt en metode kaldet optisk stimuleret luminescens til at måle, hvornår kvartskrystaller i mudderet sidst blev udsat for sollys. Det gjorde de for omkring 21.500 år siden.

Fodsporene er af kæmpe betydning, siger Jennifer Raff, lektor i antropologi ved University of Kansas.

»De amerikanske kontinenter var det sidste skridt på moderne menneskers rejse gennem verden,« siger hun til CNN.

»Det er fascinerende at forestille sig, hvordan det må have været at komme til en ny verdensdel og kæmpe med de udfordringer og muligheder, nye miljøer må have givet.«

Fodsporene i en udtørret sø i New Mexico, USA, tyder på, at mennesker befandt sig i Nordamerika langt tidligere end antaget.
Fodsporene i en udtørret sø i New Mexico, USA, tyder på, at mennesker befandt sig i Nordamerika langt tidligere end antaget. White Sands National Park