En arbejdsgruppe nedsat af Styrelsen for Patientsikkerhed skal udarbejde en vejledning for ikkemedicinsk omskæring af drengebørn – det, der ofte betegnes som rituel omskæring.
Men arbejdsgruppen er begyndt at falde fra hinanden.
Det begyndte, da Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), som huser landets anæstesilæger, 20. august valgte at forlade arbejdsgruppen på grund af stærk uenighed om brugen af bedøvelse af drengebørnene.
Nu har to andre foreninger valgt at forlade gruppen.
Det er jordemødrene i Dansk Jordemoderfagligt Selskab og sundhedsplejerskerne i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.
Katja Schrøder, der er formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab, fortæller, at beslutningen har været drøftet internt, men at den ikke var svær at tage.
»Det ligger ikke inden for vores område, og derfor vil vi ikke give faglig vejledning på det. Hvad jeg så personligt mener om det, er en anden sag, men vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi betjener myndighederne. Derfor undrer vi os over, at vi i det hele taget er inviteret med,« siger hun:
»Vi vil gerne bidrage til arbejdet med at kvalificere information og oplysning på området i sundhedsvæsenet, og for jordemødre vil det være i graviditeten, hvor vi møder nogle af de her forældre, der står over for at skulle beslutte, om de vil lade drengebarnet omskære.«
Tatoveringer og piercinger
Da anæstesilægerne valgte at forlade arbejdsgruppen, var det, fordi DASAIM ikke mente, at indgrebet kan foregå med lokalbedøvelse, men kræver fuld narkose. DASAIMs formand, Joachim Hoffmann-Petersen, opfordrede Styrelsen for Patientsikkerhed til at trække sin konklusion tilbage. Men styrelsen holdt fast, og så forlod selskabet mødet.
»Vores udgangspunkt er et lidt andet,« siger Katja Schrøder fra Dansk Jordemoderfagligt Selskab.
»Vi er lidt forundrede over at blive inviteret med i et arbejde, der handler om kirurgi og anæstesi på små børn. Det er langt uden for vores kompetenceområde som jordemødre. Derfor har vi meddelt styrelsen (Styrelsen for Patientsikkerhed, red.), at vi ikke kan levere faglig rådgivning på det område.«
Hvad er Jordemoderfagligt Selskabs holdninger til omskæring?
»Vi har grundlæggende den holdning, at barnet har ret til at bestemme over egen krop, og derfor mener vi også, at man i Danmark, hvor man ikke tillader tatoveringer og piercinger på børn, også vil kunne forvente, at man ikke tillader, at man kirurgisk skærer i børnene og går ind og fjerner noget uden nogen medicinsk grund,« siger hun.
Spiller det ind i jeres beslutning om at trække jer fra arbejdsgruppen?
»Det gør det for så vidt ikke, for hvis vi trækker os af den årsag, at vi ikke vil have noget som helst med det her felt at gøre, så synes jeg, at vi ville svigte vores ansvar som sundhedsprofessionelle, fordi det foregår. Det er der hjemmel i loven til. Derfor har vi også et ansvar for at engagere os i det arbejde.«
Sundhedsplejersker: »Strider imod barnets tarv«
I en meddelelse skriver Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, at de også trækker sig fra arbejdsgruppen.
»Vi har efter første møde i arbejdsgruppen besluttet, at vi trækker os fra dette arbejde. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker støtter Børnekonventionen, der er grundlagt for Resolution vedrørende Rituel omskæring af børn fra 2014. Arbejdet i denne gruppe strider imod denne og dermed barnets tarv,« skriver formand Susanne Rank Lücke i meddelelsen.
I Resolution vedrørende Rituel omskæring, som Susanne Rank Lücke henviser til, står der blandt andet, at barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed, samt:
»Deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.«
Berlingske arbejder på at få en uddybende kommentar fra Susanne Rank Lücke.
Katja Schrøder, formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab, fortæller, at det internt blev diskuteret, om de overhovedet skulle deltage i mødet. Det gjorde de i torsdags, men da stod det klart, at det »ikke er meningsfuldt«.
»Vi kan selvfølgelig være bekymret for at blive trukket ind for at levere en bred faglig opbakning til en proces, som har været meget omdiskuteret. Der er vi nødt til at sætte vores egen faglige integritet højest,« siger hun.
