17 kvinder mellem 20 og 24 år har begået selvmord i 2020.
Det viser et særudtræk fra Dødsårsagsregisteret, som Sundhedsdatastyrelsen har lavet for DR, og som Berlingske har fået indsigt i.
Antallet af selvmord blandt de unge kvinder er dermed tre gange højere, end det plejer at være i denne aldersgruppe. I 2018 og 2019 var der henholdsvis tre og fem kvinder i den unge aldersgruppe, der begik selvmord.
Den triste udvikling blandt de unge kvinder kommer bag på Jeppe Kristen Toft, direktør for rådgivningstjenesten Livslinien, som hver dag året rundt tilbyder telefonisk hjælp for at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark.
»Det her kommer virkelig bag på os. Det er enormt bekymrende. Vi havde en forventning om, at det meget anderledes år ville afspejle sig i selvmordsraterne, men godt nok ikke i en så voldsom grad hos de unge kvinder,« siger Jeppe Kristen Toft – der ikke har svarene på, hvorfor der har været en så stor stigning blandt de unge kvinder.
Heller ikke seniorforsker og programleder for Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen kan komme med en præcis forklaring på, at de 20-24-årige har været så hårdt ramt, men peger på, at det især er de unge kvinder mellem 15 og 25 år, som har allerflest selvmordsforsøg, og som generelt udsættes for et stort socialt pres og præstationspres.
»Vi undrer os over, at stigningen kun ses i denne specifikke aldersgruppe og ikke hos dem, der er fem år yngre eller ældre,« siger Annette Erlangsen om statistikken fra dødsårsagsregistret.
Selvmordsmetoderne er endnu ikke oplyst af dødsårsagsregistret, som først regner med at have de validerede data tilgængelige senere på året. Ifølge Annette Erlangsen kan oplysningen om metoderne være afgørende for at forebygge selvmord.
»Vi ved, at selvmordstendenser kan sprede sig blandt andet på sociale medier, og derfor vil vi meget gerne have mulighed for at undersøge, hvilke metoder kvinderne har brugt, så vi kan forebygge mod nye selvmordstendenser,« forklarer Annette Erlangsen.
Mænd fylder statistik
På trods af den store stigning i antallet af unge kvinder, der tog deres liv i fjor, er det dog stadig ikke dem, der fylder mest i statistikken.
I alt begår tre gange flere mænd end kvinder selvmord, og i alle aldersgrupper er det mænd, der har begået flest selvmord.
I mange tilfælde kan selvmord hænge tæt sammen med psykiske lidelser og sygdomme såsom depression. Ifølge Svend Aage Madsen, der som forskningsleder på Rigshospitalet og som formand for Forum for Mænds Sundhed i mange år har beskæftiget sig med netop den mandlige sundhedstilstand, skyldes de langt højere selvmordsrater blandt mænd, at mange ikke får hjælp til deres psykiske lidelser.
»Halvdelen af de mænd, der har depression, bliver aldrig diagnosticeret og kommer aldrig i behandling, fordi de har sværere ved at sætte ord på deres følelser og sværere ved at søge hjælp, end kvinder har. Deres psykiske problemer bliver ikke opdaget i tide,« konstaterer Svend Aage Madsen.
Han peger på, at mænds udfordringer med at tale om de svære følelser skyldes en gammel kultur, som stadig påvirker samfundet i dag.
»Mænd udførte arbejdsfunktioner, hvor det var en god idé at skubbe følelser, bekymringer og smerter til side, mens kvinder havde ansvaret for familien, hvor det var – og stadig er – vigtigt at snakke om og fornemme følelser. I dag er rollefordelingen på mange måder udjævnet, men normerne for, hvordan mænd og kvinder taler om deres følelser, præger stadig vores kultur,« siger Svend Aage Madsen.
Mål for 2025
Ved et nordisk topmøde satte Danmark i fjor sammen med de andre nordiske lande en ambition om at mindske antallet af selvmord med 25 procent inden 2025.
En ambition, som både Norge, Finland, Sverige og Island har valgt at imødekomme ved at lave nationale handleplaner for selvmordsforebyggelse – herhjemme har man ifølge direktør for livslinjen Jeppe Kristen Toft gjort »ingenting«.
»Vi har på lige fod med andre nordiske lande forpligtet os til at mindske selvmord, men der er endnu ikke sket noget. Vi håber, at der vil komme en national handleplan, som kan koordinere den indsats, de forskellige enheder, som arbejder med at forebygge selvmord, laver,« siger han.
De seneste 20 år har selvmordsraten i Danmark været stort set konstant og ligget på omkring 600 begåede selvmord om året.
Seniorforsker og programleder for Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen er enig i, at der er behov for en mere koordineret og samlet indsats, og ifølge hende vil man have samme antal selvmord om året og dermed ikke nå ambitionen for 2025, hvis ikke der gøres en større indsats.
»Selvmordsforskning herhjemme er lidt ligesom et skib uden kaptajn. Der er ikke nogen koordinering og prioritering af, hvilke områder der skal øges for at forebygge selvmord effektivt. Det er ret trist, for vi ved faktisk en hel del om initiativer, som virker,« siger Annette Erlangsen.