Antallet af registrerede hadforbrydelser hos politiet er stigende og var i 2024 tæt på fordoblet sammenlignet med to år tidligere.

Sidste år registrerede politiet 877 sager som hadforbrydelser. I 2022 lød det tal på 487.

Det viser Rigspolitiets årlige rapport på området.

Hadforbrydelser deles op i tre forskellige typer, som er hadmotiveret kriminalitet, hadefulde ytringer og racediskrimination.

Størstedelen af de registrerede sager bunder i enten et racistisk eller religiøst motiv, viser rapporten.

Hadforbrydelser bliver registreret i politiets sagsstyringssystem ved at tilknytte såkaldte "søgenøgler".

Det er en form for tag, som politiet kan tildele sagen, hvis politiet vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at der er tale om en hadforbrydelse.

Siden Hamas' angreb på Israel i oktober 2023 har Rigspolitiet udvidet brugen af søgenøglen med ordet jødedom for at styrke indsatsen mod antisemitiske hændelser.

- Stigningen i antal sager skyldes til dels den udvidede brug afsøgenøglen jødedom. En øget tilbøjelighed til at anmelde og en forbedretregistrering hos politiet kan også have betydning for stigningen, lyder det i politiets rapport.

En offerundersøgelse fra Justitsministeriet sidste år pegede på, at mellem 7000 og 10.000 personer i Danmark oplever hadmotiveret vold hvert år.

Institut for Menneskerettigheder tager sit udgangspunkt i offerundersøgelsen, og mener derfor, at der er tale om et stort mørketal i politiets sager.

- Vi peger på, at man skal styrke registreringspraksissen, siger Tine Birkelund Thomsen, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

- I alle relevante sager, som politiet behandler, kunne der komme en boks, hvor man skulle vinge af, om der er et hadefuldt motiv bag, siger hun.

Tine Birkelund Thomsen mener desuden, at det store spænd mellem antal oplevede og registrerede hadforbrydelser er "bekymrende".

- Det tyder jo på, at de eksisterende indsatser på hadforbrydelsesområdet er utilstrækkelige, siger hun.

Generelt oplever Rigspolitiet en stigning i både hadefulde ytringer og hadmotiveret kriminalitet.

Halvdelen af sager med hadefulde ytringer fandt i 2024 sted på digitale medier, fremgår det af rapporten.

/ritzau/