I juli blev et medlem af Loyal to Familia (LTF) dømt for at overtræde forbuddet mod at videreføre banden.
Hans forbydelse: En LTF-tatovering i ansigtet.
Sagen er et eksempel på, at visse dele af organisationen forsøger at sende et signal om, at de er ligeglade med forbuddet, siger chefen for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Henrik Sønderby.
»Det må de jo så selv om. I visse tilfælde gør de det frygteligt let for os at gøre vores arbejde,« siger Sønderby om ansigtstatoveringen, som byretten takserede til 40 dages fængsel.
I alt er der »oprettet 87 anmeldelser på baggrund af forbuddet« i perioden fra 4. september 2018, hvor Københavns Politi formelt forbød LTF, til 12. august 2020.
Det fremgår af den seneste LTF-statusrapport fra Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC), som Berlingske har fået indsigt i.
Antallet af anmeldelser – 87 – er dog kun marginalt højere end en opgørelse fra 4. maj 2020, som Berlingske også har fået indsigt i. Her havde politiet registreret 83 anmeldelser for overtrædelse af forbuddet.
»Jeg tror på, det er, fordi forbuddet virker. Vi har jo set, at de ikke samler sig på offentlige pladser så meget mere og tydeligt manifesterer sig i bybilledet, hvilket de har gjort tidligere,« siger politiinspektør Henrik Sønderby og tilføjer:
»På sigt påvirker det deres rekrutteringsmuligheder. Hvis man vil være med i en bande, er det ofte for at få status og være en del af et fællesskab, og det gør man ikke nødvendigvis ved at være med i en bande, der hverken må forsamles eller bære deres logo offentligt«.
En sag som den med ansigtstatoveringen indikerer vel en vis ligegyldighed. Er de ligeglade?
»Nej, det er ikke vores indtryk. LTF som bande havde formentligt haft et helt andet udtryk i dag, hvis ikke vi havde forbuddet. Det giver virkelig god mening at dæmpe deres aktivitetsniveau og gøre dem mindre attraktive som bande; men der er jo bestemt individer, der er ret ligeglade med forbud eller ej« siger Henrik Sønderby.
LTF slås og vokser
Berlingske beskriver i dagens avis, hvordan LTF, siden byretten i januar blåstemplede forbuddet, både er vokset i antallet af medlemmer, og at banden igen er en del af en væbnet konflikt, som ind til videre har ført til mindst to drab.
Men set over hele perioden, siden forbuddet trådte i kraft september 2018, er banden svækket, lyder det fra politiinspektøren.
»Hvis vi kigger på antallet af medlemmer, er de sådan set faldet væsentligt i forhold til, da forbuddet trådte i kraft i 2018. I det omfang, det er en indikator, så er de svækket. Det betyder ikke, at de ikke stadig er der, og at de ikke stadig laver meget kriminalitet. De er også en del af en verserende konflikt, så der er forsat masser af arbejde med omkring LTF,« siger Henrik Sønderby, som også ser andre tegn på, at LTF har tabt momentum.
»Vi ser færre sigtelser af LTF-medlemmer inden for de kategorier, vi normalt holder øje med i forhold til bandekriminalitet: Afpresning, narkotikasalg, forsøg på manddrab og lignende,« siger Henrik Sønderby:
»Vi kommer ikke til at fjerne alle LTF-medlemmer eller deres kriminalitet fra samfundet på den korte bane, men vi håber, at de på sigt bliver så svækket, at det ikke længere er et attraktivt valg i forhold til at blive medlem af banden«.
Da forbuddet mod at videreføre Loyal to Familia trådte i kraft i september 2018 indebar det, at en person kunne blive sigtet for at bære LTFs logo på f.eks. trøjer, veste og kasketter, ligesom politiet kunne forbyde personer med tæt tilknytning til LTF at opholde sig i klubhuse og andre steder.
Det fremgår af Rigspolitiets seneste statusrapport, at der er rejst 36 sigtelser for »deltagelse i den forbudte forening« og 25 sigtelser for at »besidde/anvende forbudt foreningskendetegn«.
Det fremgår også af Rigspolitiets aktuelle statusrapport, at Københavns Politi frem til august 2020 har tildelt opholdsforbud til 11 personer, og at der er rejst ni sigtelser for overtrædelse af opholdsforbuddet.
Blåstemplingen af politiets forbud mod LTF i byretten tidligere i år er skelsættende, fordi det er første gang i nyere dansk retshistorie, at en forening er blevet forbudt. Grundlovens paragraf 78 giver foreningsfrihed, med mindre en forening virker ved »vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende«.
Sagen er anket til Østre Landsret, som i øjeblikket behandler sagen.
