Kræftbehandlingen i Danmark er under et voldsomt pres og kan være på vej ind i en decideret krise inden for flere store kræftsygdomme.

Det vælter således ind med kræftramte danskere, og overalt i landet er der stor mangel på de nødvendige eksperter til at undersøge, behandle og pleje patienterne, som derfor må forvente, at der kan være lange ventetider på at få den fornødne hjælp til at blive helbredt og overleve de frygtede sygdomme.