Tingvejen nord for Grindsted blev søndag eftermiddag spærret grundet en alvorlig trafikulykke.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

En motorcyklist er død i forbindelse med ulykken.

Vedkommendes pårørende er underrettet.

Politikredsen skriver, at to biler og en motorcykel har været involveret i ulykken.

Vejen blev spærret som følge af politiets arbejde.

Men klokken 19 er vejen igen åben.

/ritzau/