Lea Tolstrup gik ledig i to år, efter at hun havde afsluttet sin kandidat i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet.
Først ni dage før dagpengeperioden sluttede, opgav hun at finde et arbejde inden for sit område – og søgte et job, »der bare betaler regningerne«.
Lea Tolstrups historie er ikke enkeltstående. Berlingske skrev i sidste uge, at hver femte nyuddannede akademiker i København har været ledig i mindst seks måneder efter endt uddannelse. Samme analyse fra Københavns kommune kortlagde også dimittendernes mobilitet. Mindre end 40 procent af de nyuddannede akademikere havde efter 18 måneders ledighed fundet deres første job uden for hovedstaden.
I et debatindlæg i Politiken, der har skabt stor debat, beskriver 27-årige Lea Tolstrup sit to år lange forsøg på at finde et job, hvor hun kan bruge sin uddannelse.
Halvdelen af de stillinger, Lea Tolstrup har søgt, har været uden for København, fortæller hun til Berlingske. Hun har på et tidspunkt søgt et job, der lå halvanden times transport væk fra København, fortæller hun. Men så langt som til Jylland har hun ikke søgt. Nu arbejder hun som lærervikar i København.
Du gik ledig i to år – hvorfor har du ikke tidligere søgt job, som godt nok ikke lå inden for det felt, du er uddannet i, men som du vidste, at du hurtigt kunne få?
»Jeg tænkte længe over, hvornår jeg »bare skulle få mig et job«. Men min oplevelse er, at lige så snart man får et job, som »bare er et job«, så har man mindre tid til at søge de job, som man gerne vil have, og som passer til ens uddannelse. Nu, hvor jeg er startet som lærervikar, har jeg bare mindre tid til at skrive ansøgninger. Det kan sagtens være et fuldtidsarbejde at være jobsøgende, når man hele tiden skal arrangere kaffemøder og skrive jobansøgninger. Så det er i hvert fald den primære årsag til, at jeg ikke gjorde det noget før.«
Synes du, at det er rimeligt at skatteyderne har skullet betale dine dagpenge i næsten to år, fordi du har været kræsen?
»Jeg synes ikke, at det er et udtryk for kræsenhed, at man gerne vil have et job, hvor man bruger sin uddannelse til et eller andet. Det er alles forhåbninger, når de starter på et universitet eller afslutter en uddannelse. Jeg synes, at det er vildt godt, at vi har et velfærdssystem, hvor vi kan give gode universitetsuddannelser, fordi jeg synes, at jeg har lært nogle vildt gode ting, og jeg er blevet et klogere og mere kritisk menneske af det.«
Hvilke job har du søgt?
»Jeg har søgt rigtigt mange kulturjob som eksempelvis eventafvikling, pressearbejde og andre mere praktiske ting. Så har jeg også søgt uden for kulturbranchen i form af kommunikationsjob, ph.d.er, undervisningsjob og en masse administrationsjob på universiteter og i kommuner. Jeg har også skrevet til en masse NGOer for at høre, om jeg skulle lave undervisningsmaterialer for dem.«
Hvem har hovedansvaret for, at du endnu ikke har fundet et job inden for dit felt?
»Som nyuddannet humanist konkurrerer man med rigtigt mange mennesker om de samme job. Men når det er sagt, så synes jeg klart, der ligger et ansvar hos jobcentrene for at blive bedre til at gribe nyuddannede humanister. Så det ikke bare er mit ansvar som individ at skulle kunne navigere i systemet.«
Burde du ikke selv have tænkt over, at der var dårlige jobmuligheder på den uddannelse, som du har taget?
»Jeg startede på min uddannelse på RUC som 20-årig, og på det tidspunkt havde jeg ikke nogen idé om, at jeg skulle kigge efter jobmuligheder. Jeg tænkte bare, at det var fedt, at jeg kunne få lov til at lære om events og litteratur, som jeg synes er vildt spændende. Det var slet ikke en tanke, at jobmulighederne skulle være et problem.«
Tænketanken Cepos har foreslået at sætte dagpengene for dimittender ned fra ca. 13.500 kr. til 8.000 kr. om måneden for nyuddannede ikkeforsørgere – tror du, at det ville hjælpe dig til at finde et arbejde?
»Nej, overhovedet ikke. Jeg har på ingen måde levet som en konge på dagpenge. Det er ikke, fordi jeg har været doven, at jeg ikke har noget arbejde. Jeg føler, det er, fordi det er svært som nyuddannet humanist at få et arbejde – og jeg føler ikke, at jeg har fået så meget hjælp til det.«
Men hvis nu du fik 8.000 kr. i stedet for 13.500 kr. om måneden, havde du så ikke været nødt til at finde et af de her job, som du kalder for en nødplan, før der var gået to år?
»Det kan godt være, at jeg hurtigere var blevet lærervikar og dermed hurtigere kommet på arbejdsmarkedet, men jeg havde nok også hurtigere opgivet ideen om at finde et job, som jeg var uddannet til.«
Synes du, at det er rimeligt, at du har brugt to år på at finde et arbejde, som absolut skal passe til din uddannelse?
»Jeg har virkelig, virkelig prøvet at få et arbejde. Jeg har tjekket min job-log, som jeg skal. Gået til jobcentermøder, som jeg skal. Søgt flere end de to job om ugen, jeg skal. Det, jeg synes er urimeligt, er jobsystemet. Og jeg skal være på arbejdsmarkedet længe, længe, længe. Så jeg skal nok få betalt de penge tilbage.«
Opdateret: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Lea Tolstrup har sin kandidat fra Roskilde Universitet. Det er ikke korrekt. Lea Tolstrup har sin kandidat fra Københavns Universitet, mens hun har sin bachelor fra Roskilde Universitet.
