Overgrebsmateriale med børn skabt med kunstig intelligens er lige så ulovligt og strafbart som rigtige billeder.

Det har Højesteret afgjort torsdag i en sag mod en 31-årig mand fra Randers.

Højesteret skulle tage stilling til, om det var en overtrædelse af straffeloven at skabe billeder af seksuelle overgreb på børn ved brug af kunstig intelligens (AI), eller om loven var for uklar til, at den i dag 31-årige mand kunne dømmes.

Sagen er blevet omtalt som en af de første om overgrebsmateriale fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens.

- Højesteret udtalte, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år ikke skal tages hensyn til, om personerne må formodes at være fiktive, lyder det i et resumé af dommen.

I den konkrete straffesag har den 31-årige erkendt, at han skabte 36.209 billeder ved brug af kunstig intelligens, og at han udbredte dem på nettet. Men han har afvist, at straffeloven blev overtrådt.

Der står i lovens paragraf 235 om besiddelse af overgrebsmateriale, at "gengivelser eller lignende af personer under 18 år" er ulovlige.

- Der har vi anført, at heri ligger AI-genererede fremstillinger af nogen, der fremtræder som børn, ikke, har mandens forsvarer Lasse Hummelhof Frandsen tidligere udtalt til Ritzau.

Den tiltalte har tidligere forklaret i byretten, at han havde givet en AI-model beskrivelser af det billede, han ønskede. Det kunne være alder på barnet, hårfarve, påklædning, kropsstilling og baggrund.

Anklageren sagde dengang, at der var ægte børn bag AI-modellerne, fordi modellerne var trænet på rigtige billeder af misbrugte børn.

Red Barnet er tilfreds med, at dommen tillægger kunstigt genereret materiale samme værdi som overgrebsmateriale med rigtige børn.

- Det er også det, der er været pointen for os, da vi var med til at ønske en strammere lovgivning på området: Den teknologiske udvikling er jo hele tiden ved at overhale os indenom, siger børnerettighedsorganisationens chef for beskyttelse mod overgreb, Pernille Spitz.

Næstformanden for EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), kalder det "en helt rigtig afgørelse" og skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at "beskyttelsen af børn skal følge med teknologien".

- I EU har vi allerede vedtaget et forbud mod AI-værktøjer, der er udviklet til at fremstille den slags materiale. Og det skal håndhæves hårdt og konsekvent. Virksomhederne bag værktøjerne skal også stilles til ansvar.

I første halvdel af 2026 har Red Barnet fået 4069 anmeldelser fra personer, der mener at have mødt AI-genereret overgrebsmateriale af børn og unge online.

377 af alle anmeldelser blevet sendt videre til politiet, skrev Kristeligt Dagblad onsdag.

Sagen fra Højesteret var i første omgang for Retten i Randers i januar i 2025, hvor dommen var fængsel i et år og tre måneder. Kun tre måneder skulle afsones. Resten blev gjort betinget.

Vestre Landsret hævede i juni sidste år straffen til et år og seks måneder, og gjorde hele straffen ubetinget.

Uanset, at billederne var fiktive, var der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, vurderede et flertal i landsretten.

Samme konklusion er Højesteret kommet frem til med torsdagens dom, der er en stadfæstelse af dommen i landsretten.

RITZAU