Ældre mand blev fundet livløs i havet og er nu død
I første omgang blev manden meldt i kritisk tilstand, men han er nu afgået ved døden.
I første omgang blev manden meldt i kritisk tilstand, men han er nu afgået ved døden.
En 79-årig mand er afgået ved døden, efter at han tirsdag blev fundet livløs ved en badebro nær Musmannsvej lidt nord for havnen i Hou i Odder Kommune.
Det oplyser Østjyllands Politi onsdag til TV2 Østjylland.
Manden blev i første omgang meldt i kritisk tilstand, efter at han blev bragt til Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Manden blev fundet livløs i vandet ved badebroen tirsdag morgen kort før klokken 08.
De pårørende er underrettet.
RITZAU