Antallet af danskere, der kan føre en retssag på statens regning – med fri proces – skrumper for hvert år.
Og det er et problem for danskernes retssikkerhed, mener den 56-årige advokat Karsten Høj, partner i Elmer Advokater.
»Jeg oplever, at mennesker har en sag, der er rimelig at føre – men de har ikke råd til at betale for advokat og omkostninger, hvis de taber sagen. Det gør, at de ikke lægger sag an, og det skaber en ulighed i retssikkerheden,« siger Karsten Høj.
I Danmark kan borgere opnå fri proces ved private retssager. Det betyder, at staten dækker alle omkostninger i forbindelse med sagen. Dog kan man kun få fri proces, hvis man ligger under en fastsat indtægtsgrænse. Enlige skal således tjene under 344.000 kroner årligt for at få fri proces. For ægtepar og samlevende lyder grænsen, sammenlagt, på 437.000 kroner.
»Bare det, at den ene er på sygedagpenge og den anden arbejder i Netto, gør, at man ikke opfylder de økonomiske betingelser,« forklarer Karsten Høj, der peger på, at i særdeleshed ægtepar og samlevende har svært ved at opnå fri proces, fordi grænsen ikke er dobbelt i forhold til enlige.
Ifølge den juridiske tænketank Justitia havde mellem 60 og 67 procent af den danske befolkning i 1988 en indtægtsgrænse, der var lav nok til, at de kunne få fri proces. I 2009 var antallet nede på 42 procent for enlige og 17 procent for par.
»Det er et stigende problem,« mener Karsten Høj.
David mod Goliat
Hvis man som civil person kommer i retten med fri proces, fortsætter udfordringerne, mener Karsten Høj.
»Jeg har snart mødt i 40 civile sager i Højesteret. 32 af dem har været med fri proces. Derfor ved jeg fra forskellige undersøgelser og af erfaring, at det honorar, jeg tilkendes, sagtens kan være en tredjedel af det, som modpartens advokat får,« siger Karsten Høj.
Den økonomiske forskel bidrager til, at den ene part kan bruge langt flere kræfter på sagen, end den anden part kan. Derfor kan retssagen blive en ulige kamp, hvor den civile person risikerer at stå svagt, forklarer Karsten Høj.
»Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, for når borgere skal føre sager mod myndigheder eller virksomheder, er det fordi, personen mener at have et krav. Hvis man skal have en reel mulighed for at få medhold, så skal man selvfølgelig være repræsenteret af en dygtig advokat, der kan bruge nogenlunde samme antal timer som den, man fører sagen mod. Derfor bliver det lidt David mod Goliat,« siger Karsten Høj.
Karsten Høj sidder i følgegruppen til udvalget om retshjælp og fri proces under Justitsministeriet, der skal kigge nærmere på reglerne for retshjælp og fri proces.
