Adriana og Jan har købt en lejlighed til fem millioner kroner og underskrevet lånet: Men de kan ikke få lov at flytte ind

Mange nye boligejere i det københavnske byområde Enghave Brygge risikerer at tabe tid og penge i en strid mellem Københavns Kommune og bygherre.

Adriana Ion og Jan Kremer foran den ejerlejlighed til mere end fem millioner kroner på Enghave Brygge, som de nu ikke kan flytte ind i til planlagt tid på grund af et slagsmål om lokalplan mellem Københavns Kommune og bygherre NPV. Nikolai Linares

Når Adriana Ion og Jan Kremer går en tur på Enghave Brygge i København, kan de se ind ad vinduerne til det, der engang bliver deres nye lejlighed.

En lejlighed, som de ellers skulle være flyttet ind i først i september, men som de nu først tidligst kommer til at flytte ind i en måned senere.