Danskerne bakker fortsat op om de officielle anbefalinger for at bekæmpe smittespredningen med coronavirus. Men lige nu er danskerne ikke et sted, hvor man er klar til at genindføre mundbindskravet.
Det vurderer adfærdsforsker og professor ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, som står bag HOPE-projektet, der følger danskernes coronaadfærd.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets partier til en »grundig briefing« om covid-19-situationen fredag 14:30. Samtidig har ministeren varslet, at der kan blive tale om nye restriktioner i den kommende tid, hvis ikke flere danskere lader sig vaccinere.
»Hvis regeringen nu kommer i eftermiddag og vil genindføre mundbindet som et krav, så tror jeg ikke, at befolkningen ukritisk vil acceptere det,« vurderer Michael Bang Petersen.
Dertil er danskerne ikke tilstrækkeligt bekymrede, lyder det.
»Grunden til, at danskerne tager let på situationen lige nu, er, at vores bekymring er faldet kraftigt. Danskerne støtter ikke op, hvis der er et mismatch mellem vores egen vurdering af situationens alvor og restriktionerne,« siger Michael Bang Petersen.
I januar opfattede cirka 70 procent af danskerne coronavirussen som en trussel mod samfundet mod knap 40 procent i dag, fremgår det af den seneste HOPE-rapport fra 27. oktober.
Selv i dagene efter afskaffelsen af mundbindskravet i sommer næsten alle steder i samfundet brugte over ti procent af danskerne efter eget udsagn stadig mundbind mindst syv gange på en uge. Siden da er andelen faldet til cirka syv procent.
Onsdag nåede smittetallet imidlertid op på det højeste niveau siden januar, og antallet af indlagte nåede torsdag sit højeste siden april.
Større opbakning ved små indgreb
Men ifølge Michael Bang Petersen lader danskerne sig ikke bekymre alene på grund af høje smittetal. Der skal større konsekvenser til. Men dødsfald og mange indlagte, der presser hospitalsvæsenet, gør indtryk på danskerne, forklarer han.
»Så hvis regeringen og myndigheder skal have danskerne med, kræver det, at de beskriver, at man er på vej i den retning,« siger Michael Bang Petersen.
Men kan eventuelle nye restriktioner i sig selv medføre mere bekymring hos danskerne?
»Det er klart, at det, at myndighederne taler om det, i sig selv kan have en effekt,« siger han.
Størrelsen af danskernes opbakning til eventuelle restriktioner hænger selvsagt sammen med restriktionernes karakter.
»Jo mindre indgribende restriktionerne er, desto større vil opbakningen være,« forklarer Michael Bang Petersen, der mener, at stor opbakning også kræver en plan.
»Hvis regeringen skal skabe opbakning til genindførsel af restriktioner, så er det helt afgørende, at det bliver skrevet ind i en større, langsigtet plan. Danskerne skal kunne se, hvilke parametre der styres efter. Det skal være klart, hvilken øvre grænse der er for, hvornår udviklingen bliver problematisk, og alarmklokkerne ringer, samt en nedre grænse for, hvornår restriktionerne kan slippes,« siger Michael Bang Petersen.
Danskernes opbakning handler desuden om, hvilken »fortælling« der vinder. For tiden er der to modstridende narrativer.
»Den ene handler om, at epidemien primært er blandt de uvaccinerede. Den anden handler om, at en del er uvaccinerede og spreder smitten og skaber problemer for de vaccinerede.«
Det første narrativ støttes af, at 0,4 procent af de færdigvaccinerede er konstateret smittet med coronavirus. Altså få såkaldte gennembrudsinfektioner. Men omvendt er over halvdelen af de covid-19-indlagte personer, der er vaccineret.
»Det handler ikke nødvendigvis om tallene, men om den offentlige forståelse af situationen. Og her er altså to modstridende fortællinger,« siger Michael Bang Petersen.
