En 84-årig mand har siden slutningen af februar siddet fængslet i Danmark efter krav fra Rwanda om udlevering i en sag om folkedrab.

Det afslører dokumenter fra Retten i Holbæk, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Manden nægter sig skyldig og har modsat sig kravet om udlevering.

Gennem årene har omkring en håndfuld sager om den 100 dage lange massakre på den etniske tutsi-befolkning, der foregik i det centralafrikanske land i foråret og sommeren 1994, været rettet mod gerningsmænd, der opholdt sig i Danmark.

Den 84-årige mand har siden sommeren 2009 boet i Danmark. Frem til sin anholdelse om formiddagen den 25. februar boede han i Kalundborg.

Han har to børn og otte børnebørn her i landet samt en kolonihave, hvor han bedriver biavl.

Derudover har han fire børn i Belgien, to i England og to i Rwanda samt yderligere 30 børnebørn, fremgår det af retsdokumenterne.

Men det er hverken biavl eller børnebørn, der er centrum i sagen. Det er hans fortid, hvor han angiveligt har deltaget aktivt ved flere lejligheder i brutale massakrer på både mænd, kvinder og børn.

I januar 2009 blev manden ved en domstol i Cyato-sektoren nær Kivusøen i Rwanda idømt fængsel på livstid for folkedrab og medvirken til folkedrab.

Det er på baggrund af den dom, at han har været efterlyst.

Dommen blev afsagt, uden at manden selv var til stede. Han havde nemlig via nabolandet Uganda forladt Rwanda i december året før, og da han i februar blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, nægtede han sig skyldig i det anklageskrift, som anklagemyndigheden i Danmark har modtaget fra Rwanda.

Anklageskriftet fra Rwanda beskriver dels, hvordan den 84-årige angiveligt på en dag i april i 1994 sammen med en gruppe mænd ankom til et katolsk sogn, hvor tutsier havde søgt tilflugt.

Den 84-årige - dengang var han 52 år - deltog ifølge anklageskriftet i folkedrab ved at råbe navne op på personer, som derefter blev ført ud og dræbt med skydevåben, sværd, stave eller macheter.

200 mistede livet ved den lejlighed.

Ved en anden episode i maj 1994 ankom manden sammen med andre mænd til en præstebolig, hvor tutsi-flygtninge forsøgte at forsvare sig med sten og ved at kravle op på bygningers tage, inden de blev dræbt, lyder det i anklageskriftet.

Hvor mange tutsier der mistede livet den dag, er uvist, men der skulle ifølge anklageskriftet være tale om "et stort antal".

Anklageskriftet nævner derudover, at den 84-årige skulle have bistået med træning af den paramilitære Interahamwe-milits ved allerede i juli 1993 at have indkøbt buer og pile til en mand og hans nevø og oplærte dem i at bruge dem.

Manden og nevøen sørgede derefter for, at flere mænd blev oplært i bueskydning og våbenbrug, og netop disse mænd blev ved flere lejligheder i april 1994 indsat til at angribe tutsier.

Ifølge anklageskriftet stod den 84-årige for at indsætte militsen mod tutsier ved flere lejligheder i den blodige april måned det år.

Anklageskriftet beskriver de forskellige episoder i detaljer og omtaler blandt andet, hvordan en mand tilbød morderbanden en radio og 5000 franc for at skåne børnenes liv. Et tilbud, som blev afslået.

Folkedrabet i Rwanda fandt sted i løbet af tre måneder i 1994, og ifølge Dansk Institut for Internationale Studier blev 800.000 tutsier og moderate hutuer slået ihjel.

Det var ekstreme hutuer og deres medløbere, som begik drabene - mange blev dræbt med primitive våben som macheter, sværd og køller.

Anklagemyndigheden i Danmark fik i 2023 kendskab til, at der i Danmark opholdt sig en mand, som muligvis var identisk med en person, der i Rwanda var dømt for folkedrab i 2009.

I april 2024 henvendte de danske myndigheder sig til Rwanda, og 6. februar modtog Danmark så en begæring om udlevering.

Retten i Holbæks afgørelse om varetægtsfængsling af den 84-årige er ikke en stillingtagen til hans skyld, men drejer sig alene om, at han skal være fængslet, indtil spørgsmålet om udlevering er afgjort.

Retten har vurderet, at der er risiko for, at manden vil forsøge at undgå udlevering ved at flygte til udlandet, og af den grund skal han være fængslet. Retten skal efter planen tage stilling på ny den 21. april.

/ritzau/