Året er 1950. Regine Løndorf er 20 år og har de sidste ti år været anbragt under åndssvageforsorgen, som det hed dengang.
I hendes journal beskrives det, at hun er "åndssvag", "uden seksuelle hæmninger" og "ude af stand til at tage vare på et barn". En læge anbefaler, at hun steriliseres, ligesom man gjorde ved mange andre kvinder i åndssvageforsorgen.
75 år efter sterilisationen sidder Regine Løndorf torsdag i en kørestol i Københavns Byret. Hun kræver erstatning for sterilisationen, som ifølge hende er sket mod hendes vilje, men også påstået svigt og vold, da hun var anbragt.
- Jeg kom til Vejle, og så blev jeg steriliseret, siger den 95-årige kvinde i retten.
Hun var anbragt i åndssvageforsorgen fra 1940 til 1962 og var på kvindehjemmet på Sprogø og en anstalt i Brejning. Sidstnævnte var det værste, må man forstå.
- Når jeg ikke ville spise min havregrød, fik jeg klø, siger hun og beretter også om øretæver, og at hun på et tidspunkt blev isoleret i otte dage.
Den ældre kvinde har lidt svært ved at huske og er træt, efter at hun har taget turen til København med fly fra Sønderborg torsdag morgen. Greta Johannsen skubber kørestolen og har hjulpet med turen.
Hun er journalist og vidner også i retten, da hun har været med til at fortælle Regine Løndorfs historie.
- Hun husker meget tydeligt Sprogø og Brejning. Hun er hele tiden lidt bange for, at nogen sender hende dertil, siger Greta Johannsen og fortæller, at de derfor sammen har besøgt begge steder.
Regine Løndorf smiler ud til de mange tilhørere, der har taget plads i retten. Så mange tilhørere, at selv ikke ekstra stole i retssalen, er nok til, at alle kan overvære sagen.
I spidsen for kampen for erstatning står Regine Løndorfs advokat, Mads Pramming. Han har anlagt sagen på vegne af Regine Løndorf og Karoline Olsen. Sidstnævnte gik bort for tre måneder siden som 94-årig, men hun er stadig del af sagen.
- Denne her sag handler om de to kvinders barndom og ungdom i statens varetægt i åndssvageforsorgen. Det, som ministeren taler om som et mørkt kapitel i danmarkshistorien, siger Mads Pramming.
Han henviser dermed til den tale, som daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) holdt for præcis to år siden. Her gav hun en officiel undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen.
Social- og Boligministeriet, som de to kvinder har sagsøgt, vil dog ikke efterkomme kravet om erstatning på 300.000 kroner til dem hver. Ministeriet henviser blandt andet til, at sterilisationen foregik efter dagældende regler, og at kravene er forældet.
Med Karoline Olsens bortgang er Regine Løndorf formentlig den sidste af de 500 kvinder, der i perioden fra 1923 til 1961 var anbragt på kvindehjemmet i Sprogø. Her anbragte man kvinder, som var stemplet som "moralsk åndssvage".
Mange af kvinderne blev steriliseret mod deres vilje.
Regine Løndorf blev senere gift, men fik aldrig børn. Hun søgte om at få lavet en operation, som kunne rette op på sterilisationen.
- Men det kan man jo ikke, når livmoderen er fjernet, konstaterer hun i retssalen.
Retssagen behandles også 18. september. Dommen afsiges først senere i efteråret.
/ritzau/