70-årig fodgænger er død i trafikulykke i Nordjylland
De pårørende til en 70-årig kvinde, der lørdag har mistet livet i en ulykke, er blevet underrettet.

De pårørende til en 70-årig kvinde, der lørdag har mistet livet i en ulykke, er blevet underrettet.

En 70-årig kvindelig fodgænger er lørdag blevet kørt ned af en bil og er i den forbindelse afgået ved døden øst for Vrå i Nordjylland.
Ifølge TV2 Nord skete ulykken omkring klokken 16.00 mellem Vråvej og Sigenvej, hvor en kvindelig bilist påkørte fodgængeren bagfra.
Vejen blev ifølge mediet spærret, men er siden blevet genåbnet.
Vagtchefen ved Nordjyllands Politi fortæller til mediet, at vidner på stedet er blevet afhørt i forbindelse med klarlæggelsen af årsagen til ulykken.
Ifølge mediet er den kvindelige bilist også blevet afhørt. Hun er ikke anholdt.
Den ældre kvindes pårørende er underrettet.
RITZAU