67 straffesager om cannabis skal gå om i retsvæsenet, oplyser anklagemyndigheden torsdag.

Det skyldes, at der er rejst tvivl om den bevismæssige værdi af en retskemisk analyse.

En særlig forståelse af analysen har været brugt i en lang række sager om for eksempel bolsjer, olier og cremer med cannabis.

Men efter en stor gennemgang af sager har anklagemyndigheden besluttet, at 67 sager skal ankes eller søges genoptaget.

Her vil anklagere bede retten om at frifinde de pågældende i de forhold, hvor den tvivlsomme målemetode har været brugt som bevis.

Problemet blev afsløret under en straffesag i Vestre Landsret tilbage i foråret 2023.

En 44-årig mand fra Djursland var tiltalt i en sag om blandt andet cannabisholdige bolsjer.

Anklagemyndigheden påstod, at lov om euforiserende stoffer var overtrådt.

Men under sagen i landsretten fik forsvareren, advokat Peter Secher, dokumenteret, at den analysemetode, som var blevet brugt, var fejlagtig.

På grund af tvivlen besluttede landsretten at frifinde manden. Anklageren havde bedt om en straf på fængsel i et år og tre måneder.

Og det var netop denne frifindelse, som har fået anklagemyndigheden til at gennemgå et stort antal sager landet over.

I 104 sager er der ikke fundet grundlag for genoptagelse eller for at anke. Men 67 sager skal altså for retten igen.

Problemet er den analysemetode, som er blevet brugt. Den kaldes gaskromatografi, og her sker der opvarmning af det materiale, som analyseres.

Men metoden omdannede i sig selv det lovlige stof THC-A til det ulovlige stof THC.

Derfor kan man ikke sige noget sikkert om indholdet af det ulovlige stof THC i bolsjer og andre produkter. Og så er beviset tvivlsomt.

Nu bruger kemikere i stedet en anden metode, nemlig væskekromatografi.

Man er oppe i det kriminelle felt, når indholdet af THC er på 0,2 procent og derover.

Landets øverste anklager sendte 3. december en orientering til justitsministeren om gennemgangen af sagerne. Først torsdag er den blevet offentliggjort.

Her kan man læse, at andre end de 67 sager fortsat har været verserende og altså ikke har været afgjort i retten. I disse tilfælde har den problematiske målemetode altså endnu ikke ført til en forkert afgørelse.

I øvrigt vil anklagemyndigheden sende en redegørelse om sagen til et tilsyn, der holder øje med brug af tekniske beviser i straffesager. Det hedder Bevismiddeltilsynet.

/ritzau/