Siden angrebet 7. oktober 2023 mod Israel har politiet herhjemme i 59 tilfælde rejst sigtelse om hadforbrydelser vendt mod jøder.
Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse fredag, i forbindelse med at et lovforslag om skærpet straf er blevet sendt i høring.
I perioden fra 7. oktober 2023 frem til 1. oktober 2024 har politiet modtaget i alt 261 anmeldelser i kategorien, og det har ført til, at politiet har rejst næsten 60 sigtelser.
Ministeren udtaler, at antisemitismen "må aldrig igen sprede sin gift i samfundet". Samtidig minder han om, at en ung mand for nylig blev sigtet af politiet for terror i forbindelse med en påsat brand hos en jødisk kvinde.
Allerede i sommer blev det klart, at samtlige partier i Folketinget var enige om en række initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.
Blandt dem er ændringer af loven, hvor formålet er at skærpe straffen. Og nu er lovforslaget klar.
I forbindelse med en konkret begivenhed - for eksempel et optog eller arrangement - skal politiet kunne indføre en skærpet strafzone, hvis politiet mener, at der er risiko for en ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser.
Straffen skal i den slags tilfælde stige med 50 procent i forhold til den sædvanlige retspraksis, fremgår det af lovforslaget.
Desuden skal politiet i en bestemt periode kunne lægge op til skærpet straf for hadforbrydelser, hvis der ses en stor stigning i antallet af hadforbrydelser i forlængelse af en hændelse som for eksempel angrebet 7. oktober sidste år i Israel.
Både straffeloven, loven om politiets virksomhed og en regel om håndtering af terrorrelateret indhold online står til at blive ændret.
Høringen indebærer, at en lang række organisationer og andre får mulighed for at kommentere lovforslaget.
Den Danske Dommerforening, Amnesty, Det Jødiske Samfund i Danmark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, tænketanken Justitia og mange andre får chancen for at kommentere ændringerne.
Men fristen er kort. De skal svare senest 1. november.
/ritzau/