En 58-årig kvinde er søndag fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopter efter en trafikulykke i Sorø.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
- Vi kan ikke udelukke, at der er tale om alvorlige skader, lyder det.
Kvinden er dog umiddelbart ikke i livsfare.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken, der er skat på Parnasvej, klokken 14.23.
Den involverer to personbiler, der er kørt frontalt sammen i et venstresving.
Det er uvist, hvorvidt personen i den modkørende bil var en mand eller en kvinde. Alderen på vedkommende er ligeledes ukendt.
Vedkommende er dog blot lettere forslået, lyder det.
Både politi og redning har været til stede, men har færdiggjort arbejdet på stedet, lyder det.
/ritzau/