I 2021 sad 11-årige Viktor Lund-Vogensen i en vindueskarm på sjette sal af Rigshospitalets sydkompleks med en kikkert. Han holdt øje med, hvor dårlige patienterne og de ansatte, der kørte ind til hospitalet, var til at parkere.
I 55 dage var han komplet isoleret fra omverdenen på stue 13 på afdelingen for transplanterede børn på Rigshospitalet.
Men stue 13 er i sandhed et uheldigt sted. I dag kalder Viktor det selv »småt« og »slidt«. For i løbet af de 55 dage mærkede han og hans forældre, hvor forfaldent Rigshospitalet faktisk er.
Han brugte de 55 dage med sin kikkert, og derudover byggede han kraner af LEGO og lavede lektier. Han kørte på kondicykel eller læste bøger og blade.
Feberen var der hele tiden. Nogle dage kastede han op.
Viktor var i isolation, fordi han ikke havde noget immunforsvar. Han havde nemlig først fået kemoterapi og derefter en stamcelletransplantation i begyndelsen af 2021.
Og det bliver man rigtig syg af.
Da 11-årige Viktor Lund-Vogensen var allersygest, brød ventilationen på hans stue sammen.
»Første gang det skete, var der 14 grader på stuen. Men det var ikke så slemt, for Viktor var stadig helt lagt ned af kemo og lå mest i sengen. Så der var det bare flere dyner på. Det var mest os som forældre, der mærkede, at det var virkelig koldt,« siger Viktors mor, Mette Byskov Lund-Vogensen.
I forvejen lå Viktor konstant i blæst for at holde bakterier ude af stuen. Så når der også var 14 grader, blev det rigtig koldt i blæsten, siger Mette Byskov Lund-Vogensen:
»Så gav det en chillfaktor.«
Det var værre anden gang, ventilationen gik i stykker.
Et hus i forfald
Berlingske har den seneste uge afdækket, at Rigshospitalet har massive problemer med skimmelsvamp. Det er fundet på barselsstuer og isolationsstuer. Og nogle steder går der måneder, før det opdages, at skimmelsvampen er i vækst.
Men det er langtfra det eneste, der er galt med det gamle hospital, der så sent som i maj blev kaldt sundhedsvæsenets kronjuvel af statsminister Mette Frederiksen.
I 2018 afleverede den rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll en rapport til Region Hovedstaden, hvor de konstaterede, at Rigshospitalet ganske enkelt forfalder, mens patienterne stadig er der.
Kort sagt er sygehuset det hospital i regionen, der er i dårligst stand.
Bygningens ydermure er ifølge Rambøll decideret nedbrudte, det trækker, og der er akut behov for vedligehold.
Her kan man også læse, at der allerede i 2018 var problemer med skimmelsvamp, ligesom der er mange nedbrud – som for eksempel en ventilator, der blæser iskold luft ind på en stue.
Ifølge en rapport, som Region Hovedstadens Center for Ejendomme udarbejdede i 2021, er ti af Rigshospitalets 27 bygninger decideret udtjente. Hvilket vil sige, at det ikke længere giver mening at reparere på dem.
Fra asken til ilden
For Viktor Lund-Vogensen og hans familie blev det meget synligt, at Rigshospitalet har problemer, mens han var indlagt.
Og selvom der blev bestilt en tekniker til at komme og reparere ventilationen, gik der lang tid, før det hele var i orden igen.
Og det var heller ikke uden risiko, at ventilationen blev repareret.
»Man kunne jo ikke lukke en tekniker ind på stuen. Så de var nødt til at lave et plastiktelt ude på gangen, han kunne kravle op gennem, så han kunne komme ind over loftet for at gøre noget,« siger Mette Byskov Lund-Vogensen og fortsætter:
»Teknikeren var inde i det der plastiktelt i flere timer, men han fik da varme på igen. Men der gik simpelthen flere dage, hvor det bare var koldt.«
Faktisk fik han rigtig meget varme på.
For mens Viktor Lund-Vogensen skiftevis havde feber og kastede op, og nogle gange begge dele, blev der pludselig 32 grader på stuen.
Alt skal være sterilt
Når et barn skal i isolation, skal alle de ting, der er brug for, sendes til afdelingen flere uger før indlæggelsen. Viktor Lund-Vogensen sendte skoleting, sit keyboard, bøger og blade.
De kraner af LEGO, Viktor Lund-Vogensen fik en del tid til at gå med, var nye.
»Ellers må man ikke få det med ind,« forklarer Mette Byskov Lund-Vogensen.
Så da ventilationen brød sammen, måtte sygeplejerskerne på afdelingen bruge flere timer på at skille en mobil ventilator ad, rengøre den og herefter afspritte alle dele, inden de samlede den igen, så den kunne komme ind på stuen til Viktor Lund-Vogensen.
»Vi måtte jo ikke åbne vinduerne,« husker Viktor, der i dag er 13 år.
Det var faktisk værre, at det blev så varmt, end da det endnu var koldt på stuen, fortæller Mette Byskov Lund-Vogensen. For Viktor havde høj feber efter transplantationen og havde det rigtig skidt.
»Man kan jo ikke gøre noget andet end at håbe, det snart går over. Så vi prøvede at lindre, så godt vi kunne. For eksempel ved at komme isposer på Viktor og få ham kølet ned,« siger Mette Byskov Lund-Vogensen
Mange gamle bygninger
Ud over ventilationen studsede Mette Byskov Lund-Vogensen og Viktor også over, at de ikke måtte drikke vandet, der kom ud af vandhanen på hospitalet. Hverken Viktor eller de voksne.
Det bekræftes af andre kilder, som Berlingske har talt med.
Rigshospitalet oplyser, at vandkvaliteten på stuerne kan blive udfordret af bakterier, »hvis man ikke holder øje hermed og er på forkant med udviklingen«.
Derfor er Fødevarekontrollen nødt til at kontrollere vandkvaliteten på Rigshospitalet to gange om året.
»Da vi ikke kan kontrollere vandkvaliteten i alle vandhaner hele tiden, er det på Afdeling for Børn og Unge besluttet, at patienter, der er svært immunsupprimerede (nedsat immunforsvar, red.), som for eksempel de børn, der er indlagt på afsnit 4063 og 5061, kun drikker kildevand i karton.«
På afdeling 4063 og 5061 ligger de transplanterede børn.
Forældrene må heller ikke drikke vandet. Det skyldes, at »det er lettere for børnene at forstå, når mor og far har samme regler som barnet, og i praksis vil risikoen for sammenblanding være for stor, når familierne opholder sig sammen på isolationsstuer«.
Berlingske har spurgt Center for Ejendomme hos Region Hovedstaden, om de bygningsmæssige problemer har påvirket patienterne.
De henviser til Rigshospitalet. Også her har vi spurgt, om patienterne har mærket noget til problemerne med bygningerne, som de fremlægges i både Rambøll-rapporten fra 2018 og i den rapport, Center for Ejendomme selv udarbejdede i 2021.
Det svarer Rigshospitalet ikke på i det skriftlige svar, de sender retur:
I stedet oplyser hospitalets presseenhed, at »Rigshospitalet har mange gamle bygninger og har gennem årene været igennem mange forskellige byggerier, renoveringer og ændringer af bygninger«, og tilføjer, at de altid holder øje med at »bygningsændringer eller ombygninger mindst muligt udsætter patienter for svampesporer«.
Fineste lunger
Selvom Viktor og Mette Byskov Lund-Vogensen bor tæt på skov og mark, er der ikke et synligt støvfnug indenfor i huset. Viktor Lund-Vogensen har allergi og får åndenød og stopper til, hvis der er for meget støv i luften.
Og pudsigt nok er det det, som giver Mette Byskov Lund-Vogensen ro i sindet, da hun hører om Berlingskes afsløringer af, at der også var skimmel – og at det er blevet fundet på afdelingen, hvor Viktor var indlagt.
Bare tre stuer nede ad gangen.
»Det lyder helt, helt crazy. Men jeg finder ro i, at Viktor har gået til lungeundersøgelser konsekvent, fordi han også har allergi i forvejen. Og han har heldigvis de fineste lunger,« siger hun og tilføjer:
»Men havde vi ikke haft de undersøgelser af hans lunger, så ville vi have fået undersøgt, om skimmelsvampen havde påvirket ham.«
Og så sender hun en bekymret tanke til det personale, der i 55 dage passede på hendes barn, mens ventilationen bragede kulde og varme ind på stuen:
»De gør alt, hvad de kan, og det er sindssygt ressourcekrævende. De knokler. De burde jo ikke blive udsat for det her hver dag. De skal jo ikke arbejde i en bygning, der ikke er i orden.«
Familien har intet at udsætte på personalet de 55 dage, hvor Viktor var i isolation. Men de er lettede over, at forløbet på Rigshospitalets afdeling for transplanterede børn er slut.
Viktor går til tjek en gang om året, men ellers kommer han der ikke mere. Nu må et andet barn holde øje med, om patienterne og de ansatte kan parkere ordentligt.