Det kan være stort og småt.

Hvis bare du kan få 5.000 til at skrive under, bliver politikerne på rådhuset i København nødt til at forholde sig til det.

Det står klart, efter at formen på det såkaldte københavnerforslag blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i torsdags.

Formålet er at give politikerne en bedre idé om, hvad der bekymrer borgerne. Det er Nye Borgerlige, der oprindelig står bag.

»Det er kun fantasien og juraen, der sætter grænser for, hvad politikerne kan ende med at stemme om,« siger Niels Peder Ravn, der sidenhen er skiftet til De Konservative, til lokalmediet KøbenhavnLIV.

Alle over 15 år

For at engagere så mange unge som muligt i projektet, skal man blot være 15 år for at oprette og stemme til et københavnerforslag.

Derudover skal forslaget ikke være behandlet før, og det skal naturligvis holde sig inden for lovens rammer.

Alle, der er over 15 år og bor i Danmark, kan forsøge at få sin sag igennem, men det er kun dem, der bor i Københavns Kommune, der kan stemme.

Lever en sag op til kriterierne, vil de fremgå af en hjemmeside, der bliver offentliggjort senere på sommeren, hvor den vil ligge i 180 dage.

Bliver der samlet tilstrækkelig mange underskrifter, overgår forslaget til den relevante forvaltning, som vil gøre det klar til udvalget, der skal diskutere sagen.

Fra forslag til klimalov

Ideen er inspireret af Folketingets velkendte borgerforslag.

Det blev indført i 2018 og har givet borgere mulighed for at komme med et beslutningsforslag, som politikerne på Christiansborg så skal forholde sig til.

Her kræver det dog 50.000 underskrifter at slå døren ind til politikerne.

Erfaringer fra Folketingets borgerforslag viser, at de færreste borgerforslag bliver vedtaget, men at det ikke er håbløst.

Faktatjekmediet Tjekdet.dk foretog i december 2021 en status på antallet af borgerforslag, der fik 50.000 støtter.

Mediet kunne fortælle, at der i alt var blevet oprettet 1.103 borgerforslag, og at 31 af dem har formået af krydse grænsen for 50.000 støtter. Fem blev vedtaget, syv blev på det tidspunkt fortsat behandlet, og 19 blev forkastet.

Et borgerforslag, der blev til lov, var eksempelvis vedtagelsen af en dansk klimalov.

Der er allerede afsat penge til projektet i Københavns Kommune.

Det skete i budgettet for 2023, hvor der blev gemt en million kroner til at udvikle den digitale platform, projektledelse og kommunikation.

Målet er, at man i slutningen af august kan indsende et forslag.