En 47-årig mand er tirsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag, hvor han er sigtet for drabsforsøg. Han har ifølge politiet stukket en 32-årig mand i halsen og på overkroppen søndag aften på en varmestue i Herning.

Det har en dommer ved Retten i Viborg afgjort, skriver TV Midtvest.

Det 32-årige offer blev efter overfaldet overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor han venter på at blive opereret. Han skulle dog ifølge TV Midtvest være i stabil tilstand.

Politiet regner med, at det er en intern konflikt mellem den 32-årige og den 47-årige, der er eskaleret.

Den 47-årige nægter sig skyldig, men han har accepteret varetægtsfængslingen.

/ritzau/

Det vigtigste om hovedstaden direkte i din indbakke

Hver fredag samler nyhedsbrevet »Metropol« de vigtigste historier om København og hovedstadsområdet – og en skarp anbefaling til din weekend.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske ugentligt opdaterer mig på de vigtigste nyheder om hovedstadsområdet. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart.  I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.