Forskerne bag den længe ventede uvildige udredning om 20 års dansk krigsførelse i Afghanistan gør nu et forsøg på at redde den historiske udredning, der har været færdig i 16 måneder.

Senest løb arbejdet, der har været i gang siden 2021, ind i nye, alvorlige problemer, da forskerne fik klart nej til at kunne citere en tidligere forsvarsminister for, hvad hun har sagt om Afghanistan-krigen i Folketingets særlige Udenrigspolitiske Nævn om Afghanistan-krigen. Hvorfor? Hun måtte ikke se, hvordan citaterne blev brugt.