En mand er fredag afgået ved døden efter en drukneulykke i en isbelagt sø ved Søndersø på Fyn.

Det oplyser Fyns Politi til B.T.

Ulykken skete, da manden forsøgte at redde sin hund, der allerede var gået gennem isen.

»Det var et jagtselskab. I den forbindelse er en af personernes hund løbet ud på isen. Hunden ryger igennem isen, og ejeren løber efter hunden for at redde den.«

»Det er her, den tragiske hændelse udfolder sig, da ejeren også går gennem isen og forsvinder for jagtselskabet, som ikke kan finde ham,« oplyser vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad til B.T.

En større redningsaktion blev iværksat, og der blev sendt dykkere i vandet.

»Det lykkedes dykkeren at finde ham, men hans liv stod ikke til at redde,« siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Drukneulykken skete på en isbelagt sø ved Ejskovvej og Tvedslundvej.

Den afdødes pårørende er underrettet, og der er iværksat krisehjælp for de vidner, der overværede ulykken.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.