4,3 karakterpoint: Så stor er forskellen mellem rig og fattig

Analyse afslører de store karakterforskelle i skolen mellem overklassens og underklassens børn.

Elevers socioøkonomiske baggrund har stor betydning for deres karakter, afslører ny analyse. Billedet stammer fra Katrinedals Skole i Vanløse, og eleverne på det har intet med undersøgelsen at gøre. Ida Marie Odgaard

Er du akademiker, og tjener du godt, kan du regne med, at dit barn får gode karakterer til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Du kan også være sikker på, at dit barn får en bedre karakter end de klassekammerater, hvis forældre er fra det, der bliver kaldt arbejderklassen, eller slet ikke har et arbejde.

Der er nemlig mere end stor, stor forskel – ja, ligefrem »voldsom« forskel – på, hvor høje karakterer de mest velstilledes børn får i forhold til de dårligst stilledes børn, fremgår det af en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Ifølge analysen får børn af overklassen i gennemsnit en karakter omkring 8,5 til afgangsprøven i matematik, mens underklassens børn må nøjes med et gennemsnit på cirka 4,6.

Billedet er det samme, når det gælder afgangsprøven i dansk. Overklassens børn får her godt 8 i gennemsnit, mens underklassens børn i gennemsnit opnår en karakter omkring de 5,5.

Analysen er baseret på cirka 33.600 elever, der blev færdige med folkeskolens 9. klasse i 2017.

Den inddeler elevernes forældre og hjem i fem sociale klasser – lige fra overklasse til underklasse – og afslører, at karaktergennemsnittet stiger, jo højere socialklasse børnene kommer fra.

Forskellen i dansk er fra laveste til højeste klasse på 3,1 karakterpoint, mens den i matematik er på hele 4,3 point.

Forskellen er mindst mellem de to højeste socialklasser. Hvilket »kan skyldes, at både overklassen og den højere middelklasse primært består af akademikere, og at der ud over indkomstniveauet ikke er så stor forskel på de to klasser«.

En forskel, som chefanalytiker Mie Dalskov Pihl beskriver som »voldsom«.

Hun henviser til, at andre analyser og undersøgelser peger på, at elever med lave karakterer generelt er i risiko for ikke at få en uddannelse og dermed job og indkomst.

Med andre ord risikerer forældrene, at deres børn gentager deres egne uddannelses- og arbejdsmønstre.

Ifølge Mie Dahlskov Pihl taler analysen for, at der bliver gjort mere i folkeskolen for at hjælpe børn fra dårligt uddannede hjem til bedre karakterer og dermed bedre uddannelser.

»Analysen peger på, at det er vigtigt at investere mere i folkeskolen, så alle børn kommer godt fra start, uanset deres sociale klasse,« hedder det i selve analysen.

AE-rådet konstaterer desuden, at karakterforskellen også manifesterer sig ved nationale test i 2. og 3. klasse.

»Analysen peger således på, at den sociale arv er meget stærk i Danmark,« lyder det.