Politiet har fredag aften anholdt en 29-årig mand, som er mistænkt for at have påkørt flere cyklister torsdag.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

Manden blev efterlyst af politiet, efter at to cyklister kom til skade i forbindelse med påkørslen.

Den 29-årige er mistænkt for at have kørt ind i dem bagfra på cykelstien ved krydset mellem Nordre Fasanvej og Howitzvej på Frederiksberg.

Ved ulykken kom den ene af cyklisterne alvorligt til skade, mens den anden slap med lettere skader.

Efter påkørslen flygtede bilisten fra stedet.

Han menes at have kørt i en udlejningsbil af mærket Renault Zoe.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.