Sagen mellem 26 juridisk faderløse grønlændere og den danske stat skydes i gang i Østre Landsret tirsdag.

Ud over grønlændernes advokat Mads Pramming er tre af sagsøgerne til stede i retssalen.

- De 26 sagsøgere er ikke alene. Bag dem er en masse i samme situation, siger Mads Pramming under retsmødet.

En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 anslår, at omkring 8000 personer i perioden 1911-1974 blev juridisk faderløse, og at der stadig var knap 5000 juridisk faderløse i 2016.

Det er gammel lovgivning om faderskab i Grønland, der er udgangspunktet for hele sagen.

I Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og før 1974 for den resterende del af landet ikke krav på hverken at kende deres far, arve ham eller tage hans efternavn.

Den danske stat afviste tilbage i 2023 at give erstatning til de 26 juridisk faderløse grønlændere.

Mads Pramming fremhæver under retsmødet flere tidligere politiske udmeldinger om sagen.

Blandt andet fremhæver han regeringsgrundlaget for den nuværende regering, der skriver, at "Regeringen erkender, at juridisk faderløse og bortadopterede har behov for afklaring og anerkendelse og vil tage stilling til en officiel undskyldning".

- Det er besynderligt, at man arbejder på at anerkende, mens man samtidig møder i retten og siger, at man ikke har gjort noget forkert, siger Pramming.

Han fremhæver også et høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder til et lovforslag fra 2012, der skulle fastslå faderskabet til børn født uden for ægteskab, før loven blev ændret.

Her skriver instituttet, at det anbefaler, "at det officielt anerkendes, at de juridiske faderløses menneskerettigheder har været krænket, siden Den Europæiske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1953".

Der er fem af sagsøgerne, som ministeriet ikke mener er juridisk faderløse.

Uenigheden handler om, at nogle af sagsøgerne er bortadopteret som små, og at de derfor ikke er juridisk faderløse.

I andre sager handler det om en uenighed om, hvorvidt forældrene var gifte eller ugifte, og slutteligt er nogle af sagsøgerne født i Vestgrønland efter 1963.

De 26 sagsøgere kræver 125.000 kroner i erstatning hver. Det er tilsammen 3.250.000 kroner.

Imens sagen har kørt, er to af de 26 sagsøgere gået bort. Deres dødsboer er indtrådt i sagen.

Sagen er berammet til at vare tre dage. Det er endnu uvist, hvornår dommen afsiges.

RITZAU