De mest sårbare børn og unge står til at blive de helt store tabere i kampen mod den altomspændende coronavirus.

Det mener 245 norske børnepsykologer, som i en kronik udtrykker stor bekymring over de tendenser, der i det seneste år har udspillet sig i den norske børnepsykiatri. Her ses, at sårbare børn og unge under pandemien i højere grad udvikler psykoser, depressioner, spiseforstyrrelser og selvmordstanker. Ikke ligefrem småting for børn, der i forvejen bokser med en anderledes hverdag.