Soldaterne har samlet sig i en halvcirkel på gårdspladsen. En tager en smøg i munden. Den hvide cigaret står i skærende kontrast til den grønne og sorte ansigtssløring. Foran de mudderindsmurte konstabelelever står den kampudrustning, som de netop har slæbt rundt i terrænet i mere end tre timer.
Snakken går, kun afbrudt af et grin i ny og næ. En bom og metertykke mure af sandsække omkranser dem. Nær indgangen knejser et vagttårn i rødlige containere, mens to armygrønnne metalbarakker er sat op langs den ene mur, og et par camouflagemalede Mercedes-firhjulstrækkere står parkeret ved en anden. Basen er bygget som en fremskudt base i Afghanistan, og var det ikke for mudderet, ustadige regnbyger og kulden, kunne man også fristes til at tro, at vi befandt os i Helmand anno 2009.
