I dag er det Borgens fødselsdag

Bøger: To meget forskellige bøger om Christiansborg Slot, der i dag fylder 100 år, er som skabt til at ligge fremme på sofabordet.

Der gøres klar til møde i Folketinget. Overvagtmester Torben Schubert stiller sølvklokken frem på formandens plads. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Ingen læsere af Berlingske Tidende kan være i tvivl om, at Christiansborg Slot fylder 100 år. Gennem den seneste uge har der hver dag i avisen været gengivet tekst og billeder fra en bog, der udkommer i dag, hvor det nye folketingsår begynder.

Bogen, der minder en del om et festskrift i fornemt udstyr, er et vellykket kompromis mellem historieskrivning og mere aktuelle politiske vinkler og beretninger. Da der ikke er sparet på papirkvaliteten, kommer de mange fremragende fotografier til deres ret. Underholdningsværdien styrkes af, at forfatterne har et godt blik for skæve detaljer og anekdoter.

Det er en af den slags bøger, man gerne lader ligge fremme på sofabordet – også fordi der er valgt et format, så bogen ikke kan stå på en standardreol uden at rage et par centimeter ud.

Som helhed er det et flot og velkomponeret værk. Men der er en del skønhedspletter. Der savnes eksempelvis plantegninger over slottet, så man kan orientere sig i opremsningen af de mange rum. Og især savnes der sammenhæng mellem tekst og billeder. Faktisk bør der være tekster til alle billeder, der ikke taler for sig selv. Som bogen fremtræder, overlades alt for meget til gætteriet. Et par eksempler:

Kun hvis man har læst Berlingske Magasin søndag den 23. september, kan man vide, at manden, der kravler rundt under et festdækket langbord i Riddersalen, ikke er på jagt efter bomber, men er ved at anbringe kiler under et vippende bord. Og når dronning Margrethe karakteriserer sig selv som lidt uartig ved at sætte en kritisk finger på bestemte detaljer, så var det da ret nærliggende at få problemet anskueliggjort med et billede. F.eks. af tårnværelset med Skovgaard-gobelinerne for ikke at tale om malerierne af Nicolai Abildgaard, der med Dronningens ord er fortvivlende forsømt i en gang sødsuppe. Dén fortvivlelse havde nok været et foto værd.

Hvor er kantinen?
Mens tilfældighedsprincippet råder i billedteksterne, så er der langt mere styr på den egentlige tekstdel, selv om der også her melder sig nogle spørgsmålstegn.

Når nu det danske parlament beskrives som uhøjtideligt, hvorfor så ikke ofre nogle ord på den unikke samling af politiske satiretegninger, som intet andet parlament i verden kan matche? Snapstinget udnævnes til informationsknudepunkt, mens det mindst lige så vigtige forum for informationsudveksling – kantinen på 2. sal – ikke er nævnt.

Der står, at Slotskirken undgik branden i 1884, men det forbigås, at det i stedet blev en vildfaren raket fra pinsekarnevallet i 1992, der klarede, hvad man undgik i 1884, og at det er forklaringen på, at Slotskirken i dag er gennemrestaureret.

Gruppeværelserne, som ellers spiller en ikke uvæsentlig, historisk rolle, omtales ikke. Og når forfatterne på side 96 betegner Per Hækkerups sammenstød med Jens Otto Krag som et internt opgør, så er det en underdrivelse, der vil noget. Der var tale om en historisk politisk standretsproces for åbent tæppe i folketingssalen.

Og så må man sprutte af grin, når Erling Olsen, den gavtyv, i sin egenskab af tidligere minister og formand for Folketinget citeres for mange alvorstunge ord om, at statsministre må kræve ubetinget loyalitet af sine ministre og ikke et øjeblik tøve med at fyre en, der svigter. Sandelig om ikke det er den samme Erling Olsen, der som boligminister i 1980 af sin ministerkollega Karl Hjortnæs blev afsløret som den væmmelige dr. Mefisto, der huserede i Ekstra Bladet med artige afsløringer om regeringens interne problemer.

Daværende statsminister Anker Jørgensen lod Erling Olsen fortsætte som minister, men Olsen var fræk nok til at sige, at havde han været statsminister, havde han fyret Olsen.

Skønhedspletterne ødelægger imidlertid ikke indtrykket af et velstruktureret værk, der afgjort er værd at læse. Og med tilskud fra Realdania er prisen holdt på et sådant niveau, at der må være tale om årets slagtilbud i bogbranchen.

Fotosafari
En helt anden slags fødselsdagshilsen til Christiansborg sendes af fotografen Marianne Grøndahl. Hun har det seneste års tid haft fri adgang til alle lokaler på Slottet, og hendes kamera har således også været med til gruppemøder, udvalgsmøder, administrative processer og andre sammenkomster, hvor kameraer normalt ikke er velkomne. Resultatet er blevet en usædvanlig bog, en slags fotosafari med fragmentariske indtryk af dagligdagen i og omkring et parlament. Grøndahl bevæger sig i et sort-hvidt univers, og det er en helt anderledes oplevelse at følge en fotograf, der hellere arbejder med lys-skygge og gråtoner frem for farver. De stemningsmættede fotografiske udtryk får lov til at tale for sig selv – alle billedtekster er samlet bagest i bogen.

Eneste tekst er et forord på 10 sider skrevet af Folketingets direktør, Henrik Tvarnø, som koncist og kompetent runder Christiansborgs historie og fortæller løst og fast om de skrevne og uskrevne spilleregler, der former arbejdsrutinerne på Christiansborg. Symptomatisk for den normbrydende fotobog er forordet ikke som sædvanligt anbragt forrest i bogen, men det er sikkert en velovervejet disposition.

Thomas Larsen, Bjarne Steensbeck og Bjarke Ørsted (foto): Borgen. Christiansborg 100 år. 296 s. Kr.299. Gyldendal. Udkommer i dag.

Marianne Grøndahl: Det danske folkestyre. Christiansborg. 248 s. Kr. 399. Gyldendal.