De fleste kender det. Man er fjernforelsket i Julia Roberts oppe på biograflærredet, men bliver gift med naboens datter. Ønskejobbet er skibsreder hos Mærsk, men man ender som lagerekspedient i Bilka. Og selv om man trænede sin ungdom væk på fodboldbanen, rakte talentet ikke til Manchester United men kun til serie seks.
Og det er okay.
Sådan er Skodas nye Fabia. Drømmen er en Ferrari, men du ender i en Fabia. Og det er okay.
Nogle gange mere end det. For indkøbsvognen viser sig at opfylde dine behov bedre end drømmebilen. Gør dig glad og tilfreds uden at koste en formue. Og pludselig har du det med Fabia som med konen, 8-16 jobbet og gutterne i det ildelugtende omklædningsrum: Du vil ikke bytte noget af det for hverken Julia, Hr. Møller, Old Trafford eller en postkasserød GTB Fiorano.
Kald det snusfornuft, socialrealisme eller mangel på fantasi, men sådan er det at køre den nye Fabia. En Suzuki Swift er smartere, Peugeot 207 kører en knivspids bedre og en Opel Corsa ser ud af mere, men ingen kan som tjekkerne få fornuft til at rime på begejstring.
Fabias force er fraværet af fejl og fusere. Den er ikke bedst til noget, men holder et højt bundniveau som fodboldtrænerne siger, når de skal forklare, hvordan man vinder mesterskaber.
Teknisk bygger Fabia II videre på de dyder, der gjorde forgængeren til en af Danmarks mest solgte. Platformen stammer fortsat fra koncernkusinen VW Polo, men er trimmet og forfinet. Akselafstanden er også uændret, men ved at gøre Fabia II højere og siddestillingen i de fastpolstrede sæder mere opret, er der skabt mere plads. Især på bagsædet, hvor to voksne sagtens finder sig til rette.
En tredje passager kniber det med, for kabinen er smal. Hverken Corsa eller 207 tilbyder dog samme luft til knæ og hoved som Fabia. Også bagagerummet sætter konkurrenterne på plads med 300 regulære liter og en ladeport af en bagdør.
Fra forsæderne og frem er Fabia identisk med rumbilen Roomster. Højt til loftet og stejl forrude giver en luftig og rummelig atmosfære. Til gengæld er det umuligt at overskue den ellers storsnudede front, der dykker skarpt mod asfalten.
Udsigten til instrumentpanelet fejler ikke noget. Lineal-designet er afløst af bløde kurver og en gigantisk radio med fingervenlige knapper. Anlægget er en del af Ambiente-udstyret, der lægger 25.000 kroner til basisprisen, men også indeholder aircondition, fartpilot, ekstra handskerum, kørecomputer, el-spejle, varme i forsæderne, splitbagsæde og større 15-tommer fælge. Med andre ord et godt tilbud, der løfter Fabia fra østeuropæisk tristesse til vestlig dekadence.
Multijusterbar førerplads med næsten perfekt ergonomi er standard - her kan en anden bestseller som Peugeot 207 lære en masse.
Med Ambiente-udstyr begynder priserne ved 160.000 kroner. Og så er der knapt nok lagt en motor i maskinrummet. Tre cylindre, 1,2 liter og 70 heste er i underkanten, og selv om den trebenede maskine er elastisk, mangler man »svirpet«. Sjovt nok er der ikke meget mere smæk i 1,4 liters motoren med fire cylindre og 86 hk, som vi også har testet. Bevares, den arbejder mere kultiveret og har lidt ekstra, når omdrejningstælleren nærmer sig det røde felt, men gør ellers ikke meget væsen af sig.
Merprisen er 12.000 kroner, og så er det næsten sjovere at køre den tre-cylindrede, der elsker omdrejninger og mere lyder som en halv V6er end en amputeret firecylindret.
Kører man mere end 15.000 kilometer om året ligner diesel den bedste løsning. 180.000 kroner rækker til en 70 hestes TDI med Ambiente-udstyr og et beskedent gennemsnitsforbrug på 20,8 km/l.
Udsæt Fabia for det daglige slid med pendling, indkøb og børneafhentning, og den stråler for alvor.
Mekanikken virker bundsolid med skarp styring, præcist gearskifte og fjedre, der galant glatter ud uden at blive blød i knæene, når det gælder. Fabia er ikke så forførende at køre som 207, men sætter aldrig et hjul forkert og indgyder konstant sin chauffør tillid. Også på langturen, hvor den er overraskende komfortabel og kursstabil. Ved 130 på motorvejen hører man både vind, dæk og motor, men typisk for Fabia flyder støjkilderne sammen til en lavmælt brummen, der aldrig rigtigt generer.
Lidt forkælelse er der også plads til med solide dørsmæk, blød plastic på instrumentpanelet og en finish, der mere dufter af VW end Wartburg. Dog oplevede vi knirkelyde i begge testbiler. Sandsynligvis fordi instrumentpanelet består af mange dele - en skønhedsplet på en ellers fejlfri bil.
Fuld sikkerhedspakke med seks airbags og esc-antiskrid afrunder billedet af en omsorgsfuld slider. For den lille familie på udkig efter en ærlig bil er der egentlig kun ét spørgsmål: Kan vi nøjes med denne hatchback eller skal vi vente på stationcarudgaven? Ingen af dem er ligefrem drømmebiler, men kan man ikke få den man elsker, må man elske den, man kan få. Med Skoda Fabia er det ikke svært.
