Ups.
Vi kender det alle fra motorvejen. Pludselig smutter bilen fra indersporet ud for at deltage i overhalingerne. Med dødsforagt og uden varsel, så dit hjerte hopper et slag over, og du må op på bremsen.
Hver dag skifter motorvejstrafikanter bane uden at blinke, men spørgsmålet er, om det mere er reglen end undtagelsen, at de gør det uden at blinke?
Vi satte os for at undersøge sagen og kørte 250 kilometer ad E45 en regnvejrstung august-formiddag, bevæbnet med blok og kuglepen, to par øjne og et kamera.
Desværre viser vores uvidenskabelige pulstjek, at hver anden bilist ikke bekymrer sig om den lille lov, der blev indført for fire år siden.
Halvdelen blinker enten slet ikke eller blinker først, når bilen allerede er halvvejs over striberne. Begge dele er ulovligt, og kan skabe farlige situationer.
»Hvis jeres undersøgelse holder stik, er det uheldigt i forhold til sikkerheden,« siger vicepolitiinspektør Jørn Pakula Andresen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling.
Loven blev indført 1. september 2003, så bilisterne kunne gøre blinkeriet til en vane, inden hastigheden på visse motorvejsstrækninger 1. april 2004 blev sat op til 130 km/t.
»Ved manglende tegngivning stiger risikoen for bagendekollisioner, og selvfølgelig er det ud fra en færdselssikkerhedsmæssig betragtning meget fornuftigt, at trafikanterne giver tegn ved vognbaneskift,« fastslår Jørn Pakula Andresen.
Han henviser til den betænkning, der lå forud for lovens vedtagelse, hvor det understreges, at tvungen tegngivning skærper alle trafikanternes opmærksomhed - både dem, der allerede er i overhalingsbanen, og dem, som gerne vil derud.
Vi har kun befundet os fåøjeblikke med 90 km/t i læ bag en række lastbiler, da billedet tegner sig: En stor portion af dem, der glemmer at blinke, ligner ikke bilister, der ikke kender loven. Vi får derimod indtrykket af, at »forglemmelsen« skyldes travlhed, for der »multitaskes« ganske meget derude med 130 km/t. Adskillige af de trafikanter, der trak ud og overhalede, havde gang i kaffekruset, den håndholdte mobiltelefon eller madpakken. Enkelte formåede tilmed at skrive smser i farten.
Uvidenhed er der næppe tale om. Alle, vi talte med på motorvejsrastepladser, kender loven, og en undersøgelse, foretaget af Færdselsstyrelsen umiddelbart efter lovens indførelse i 2003, viste, at 97 procent af bilisterne dengang var opmærksomme på, at de skulle blinke, når de skiftede vognbane.
Heldigvis kan vi også konstatere, at mange blinker, og at de gør det rigtigt. Uheldigvis ser det ikke ud til, at selv trafikanter, der må karakteriseres som »professionelle«, da de kører mange årlige motorvejskilometer i deres varevogn, hører til de flittige blinkere. Derimod ser det ud til, at lastvogne og busser konsekvent husker reglen.
Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed, der i sin tid talte varmt for indførelsen af obligatorisk blink ved vognbaneskift, ærgrer de mange svipsere dokumentationschef Jesper Sølund:
»Det er måske ikke den regel, der redder flest liv på motorvejen, men små brikker kan også have stor effekt. Derfor er det ærgerligt, at kun hver anden bilist husker at blinke.«
Præcis hvilken betydning de manglende blink har for sikkerheden på motorvejene, tør Jesper Sølund dog ikke udtale sig om. Hverken Rådet for Større Færdselssikkerhed eller Vejdirektoratet ligger inde med tal for brugen og effekten af tegngivning ved vognbaneskift.
Vicepolitiinspektør Jørn Pakula Andresen understreger, at det naturligvis er politiets opgave at kontrollere, om loven overholdes. Og hvis avisens optælling står til troende, er det noget, politiet skal til at gøre mere ved.
»Vi giver i forvejen bøder til trafikanter, der ikke giver tegn ved vognbaneskifte. Men der findes ikke statistik over, hvor mange der gives specifikt på motorvej, da loven om tegngivning også omfatter igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning,« siger han.
