Hurra, vi kapitulerer!

Den tysk-jødiske skribent Henryk M. Broder hudfletter vestlige intellektuelle for hykleri og medløberi. Hans bog »Hurra, wir kapitulieren!« er et polemisk angreb på alle, der dyrker den såkaldte politiske korrekthed og går ind for eftergivenhed over for islamismen.

Med sin bog fra efteråret 2006, »Hurra, wir kapitulieren!«, har den tysk-jødiske skribent og journalist Henryk M. Broder, én af Europas mest frygtede penne og en polemiker af rang, skabt en debat, der giver genlyd i en lang række af de store tysksprogede aviser. Selv skriver han i det velrenommerede liberale ugemagasin Der Spiegel og i avisen Der Tagesspiegel, der udkommer i Berlin, og han er desuden forfatter til en række bøger og artikler om tysk-jødiske forhold, nationalsocialismen, den latente anti-semitisme på venstrefløjen samt denne venstrefløjs generelle demagogi og hykleri.

Fra begyndelsen understøttede Broder den amerikanske præsident George W. Bushs resolutte holdning i kampen mod terrorbevægelsen al-Qaeda og krigen i Irak, der førte til Saddam Hussein-regimets fald. Broder hører til de voldsomste kritikere af dén eftergivenhed både over for den islamistiske intolerance og terrorisme og den latente anti-israelske til dels anti-semitiske holdning i forbindelse med Mellemøst-konflikten, som han især finder udbredt i Vesteuropa og her oftest - men ikke udelukkende - blandt venstrefløjspolitikere og intellektuelle - som han kalder »appeaseniks«!

Broder kobler således den anti-israelske indstilling sammen med den eftergivende holdning, appeasement, over for islamismen og peger specielt på Sveriges anti-israelske politik, der måske også til en vis grad forklarer det seneste svenske angreb i Dagens Nyheter på den danske kulturdebats påståede intolerante fiksering på islamisme-problematikken. Han peger på Sveriges afvisning i 2006 af at deltage i en militærmanøvre, fordi også israelske tropper deltog, og det svenske Systembolags erstatning af betegnelsen »Made in Israel« på vinetiketterne på vine fremstillet af Golan-druer med »Made in Israeli occupied Syrian territories«. Vores undertiden selvgode svenske brodernation lider vel her selv af en fiksering - nemlig en politisk korrektheds-fiksering!

»Hurra, wir kapitulieren!«, der er en bestseller på det tyske bogmarked og rost af nogle af sværvægterne i tysk presse, Frankfurter Allgemeine Zeitung og Süddeutsche Zeitung, behandler netop disse emner. I et interview i en helt tredie avis, Donaukurier, skitserer Broder sit anliggende: »Hos os taler man altid gerne om de ugerninger, der er begået i kristendommens navn, korstog, hekseforfølgelser osv. Denne velmente men alligevel katastrofale typisk kristne måde at gøre knæfald på, synes jeg er skrækkelig.«

Denne eftergivende holdning er ifølge Broder »skrækkelig«, fordi de selvsamme personer, der gerne med et vist hovmod kalder sig intellektuelle, kun ser fejl i egne rækker og helst ikke kritiserer lignende overgreb og fejltagelser, når disse begås af ikke-kristne religionssamfund og ikke-europæiske regimer. Hans eksempler omfatter dyrkelsen af Lenin, Stalin, Mao, Che Guevara, Kim Il-sung - og til en vis grad endda Saddam Hussein! For under dennes regime var der dog i det mindste ro og orden i Irak, forklarer medløberne, og nu har krigsforbryderen Bush skabt kaos. Synderne er hos Broder især vesttyske forfattere men listen kunne sagtens suppleres med en række danske navne!

Et ganske aktuelt eksempel på hykleriet er den måde, der i den europæiske offentlighed er blevet reageret på den iranske præsident Ahmadinejads uhyrlige trussel om at udradere Israel, en trussel, der gerne er blevet reduceret til blot at være del af et indenrigspolitisk spil. Også de valne reaktioner på Irans atomplaner - tomme boykottrusler, erklæringer om, at Ahmadinejad jo er en uerfaren politiker etc. - er genstand for Broders kritik. Som et højdepunkt af hykleri ser han EUs indrejseforbud for Hvideruslands præsident Lukasjenko i forbindelse med det nu overståede verdensmesterskab i fodbold i Tyskland, mens man fra officiel tysk side gerne havde tolereret den iranske præsident som gæst - for det gælder jo om at holde dialogen gående.

Men det er især truslen, som islamismen udgør mod Europa, der en skønne dag kan komme til at hedde Eurabia - alene i Tyskland findes 2.000 moskeer - som Broder fokuserer på. Blandt årsagerne til den militante islamisme finder Broder Koranens restriktive sharia-love, den manglende demokratiske tradition i de arabiske lande og disse landes underlegenhedsfølelse over for Vesten, når det gælder teknologisk innovation samt et forkvaklet og restriktivt syn på seksualiteten, der f.eks. på det velrenommerede Al-Azahar-universitet i Kairo har ført til en diskussion om nøgenhed under samleje gør et ægteskab ugyldigt.

I interviewet i Donaukurier påpeger Broder, at det ikke er tilfældigt, at der blandt de 22 arabiske stater ikke findes én eneste med et fungerende demokrati, at 40 procent af de i England levende unge muslimer ønsker sharia-lovene indført, og at 25 procent af dem også mener, at bombeanslagene den 7. juli 2005 i London er acceptable.

Broder indleder sin bog med en gennemgang af den såkaldte Muhammed-krise, der udløstes af Jyllands-Postens karikaturer den 30. september 2005, og han har kun spot til overs for Arla Foods undskyldningsannoncer i en række arabiske aviser. Endvidere påpeger han, at den store verden næppe registrerede - eller ønskede at registrere - dødstruslerne, der blev fremsat mod de involverede tegnere og deres familier. Han fremhæver især de engelske avisers fejhed ved ikke at afbilde tegningerne, mens de tværtimod krævede større »respekt for islam, denne den reneste og mest abstrakte af alle monoteistiske religioner« (Daily Telegraph). Den mest bidende spot rammer dog den tidligere SS-soldat, forfatteren Günter Grass, der talte om »en konservativ dansk avis' bevidste og planlagte provokation« og derefter sammenlignede tegninger med de anti-jødiske karikaturer i Nazitidens aviser.

Broder kommer langt omkring i sin afsløring af denne blanding af løgn, manipulation, hykleri og eftergivenhed, der udgør opskriften på Vestens eventuelle kapitulation. Spændende er ikke mindst hans påvisning af, hvordan det lykkedes de samme kræfter at vælte skylden for de voldelige optøjer i Frankrig i oktober 2005, hvor ca. 2.400 biler og huse, inkl. børnehaver, blev antændt, over på indenrigsminister Nicolas Sarkozy, fordi denne havde provokeret med sin karakteristik af brandstifterne som »pak«, der burde imødegås med »nul tolerance«. De samme kritikere fortiede dog, at bøllerne ikke var at finde blandt indvandrere generelt, men blandt unge militante muslimer. Det er præcis denne defaitistiske holdning over for volden, der i 1930erne, personificeret af den engelske premierminister Chamberlain, blev udvist over for nazisterne, den samme holdning mange, ifølge Broder, også har udvist over for Saddam Hussein og Ahmadinejad. Som reaktion på en tysk-arabisk eksperts beroligende ord om, at om ti år vil Ahmedinejad alligevel være borte, svarer Broder tørt, at Det Tredje Rige jo også kun overlevede i 12 år!

Endelig gør Broder sine læsere opmærksom på, i hvor høj grad pro-islamisme og anti-amerikanisme går hånd i hånd. Han citerer bl.a. forfatteren John le Carrés udtalelse om, at »ekstremisme og fundamentalisme findes overalt. Mr. Bush er ligeledes en ekstremist«, og Harold Pinters nobelpristale i december 2005, der bestod i en optælling af alle de amerikanske overtrædelser af menneskerettighederne fra Indonesien til Haiti, uden at f.eks. Saddam Hussein, Kim Jong-il og Vladimir Putin blot nævntes.

Broders altid veldokumenterede afsløringer af de vestlige intellektuelles hykleri og medløberi er i sandhed fascinerende læsning. Og som en rosin i pølse­enden afslører han, hvem der har inspireret ham til bogtitlen »Hurra, vi kapitulerer!«. Nemlig ingen anden end Mogens Glistrup og dennes berømte telefonsvarer, der i tilfælde af krig på russisk automatisk ville svare: »Vi har overgivet os!«

Men det er Broders budskab, at det endnu ikke er for sent, og at vi skal lytte til advarslerne bl.a. fra Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose og de to danske skribenter, historikeren Lars Hedegaard og journalisten Helle Merete Brix, der på dansk grund har analyseret de selvsamme holdninger, som netop er blevet gjort til genstand for Broders skarpsindige og advarende analyser. Og så besidder Henryk M. Broder endvidere en formidabel humor - ikke mindst det berømte jødiske vid. Man kan selv læse efter på hans hjemmeside: www.henryk-broder.de