27 medlemmer af foreningen Hjemfaldspligt København stævner nu efter lang tids tovtrækkeri København Kommune. Stævningen er en realitet, fordi foreningen mener, at en politisk beslutning om at indføre en midlertidig frikøbsordning er ugyldig.

Kommunen anklages for at uretmæssigt at have indført ordningen uden varsling, og at den nye prissætning på frikøb af ejendomme desuden giver alt for høje priser.

Stævningen lander på Københavns Kommunes bord 22. november klokken 14.00.

I begyndelsen af 1900-tallet solgte Københavns Kommune ud af sine ejendomme. Ejendommene blev solgt med den klausul, at kommunen efter en længere årrække havde ret til at købe ejendommene tilbage for samme pris som den oprindelige salgssum. Dette forbehold kaldes også hjemfaldspligt.

Prisen for frikøb er tredoblet

Siden 1996 har borgere dog kunnet købe sig fri af hjemfaldspligten. 30. marts 2017 foretog Københavns Kommune imidlertid et drastisk indgreb, idet en kombination af ændring i den offentlig ejendomsvurdering samt sænkelse af kalkulationsrenten resulterede i enorme stigninger i prisen for at købe sin bolig fri.

Den nye fastsættelse af renten, der fik prisen på frikøb til at stige, skulle desuden træde i kraft allerede 1. april 2017. Altså var boligsituationen hen over natten med et slag forandret for flere hundrede boligejere i København.

Mellem 800 og 900 private borgere er ifølge foreningen Hjemfaldspligt København stadig omfattet af ordningen.

»Vi har fået et chok. Der er jo aldrig nogen med forstand på ejendomme, der har regnet det som sandsynligt, at prisen fra den ene dag til den anden kunne tredobles,« siger Hanne Rosenkrantz-Theil, der taler på vegne af bestyrelsen i foreningen Hjemfaldspligt København.

»Nogen har oplevet, at de pludselig ikke længere kunne låne pengene i banken, mens dem, der havde sat frikøbsprocessen i gang før 1. april, med et stod med en millionregning.«

På sidelinjen sidder foreningens øvrige cirka 130 medlemmer og hepper, for sagen kan også få betydning for deres egen fremtidige boligsituation.

Armen vredet om på politikerne

Medlem af Økonomiudvalget Lars Weiss (S), der sidste år var med til at stemme den midlertidige frikøbsordning igennem, forklarer, at kommunen var forpligtet til at hæve prisen på frikøbet af en ejendom, så den svarede til et beløb, der stemmer overens med nutidens ejendomsmarked.

Samtidig kan kommunen, når datoen for tilbagekøbspligten af en ejendom oprinder, dog købe ejendommen tilbage for den pris, som ejendommen oprindeligt blev solgt for tilbage i begyndelsen af det forrige århundrede.

»Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen havde armen vredet om på ryggen. Vi prøvede at se på, om der var andre måder at løse problemet på og kiggede på muligheder for en mere blød overgang, men ifølge både interne og eksterne jurister, har det ikke kunnet lade sig gøre på anden vis.«

Netop denne vurdering er foreningen Hjemfaldspligt København uenig i.

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze konkluderer i en pressemeddelelse fra foreningen Hjemfaldspligt København, »at 2017-beslutningen er underlagt et dobbelt retsgrundlag i form af både et forvaltningsretligt og privatretligt grundlag«.

Dermed har kommunens beslutning om at indføre en midlertidig frikøbsordning ikke ihukommet forvaltningsrettens spilleregler, der omhandler, hvad man som kommune gør og ikke gør.

Ifølge Københavns Kommune er man forpligtet til at håndhæve sine økonomiske rettigheder, når hjemfaldspligten træder i kraft. Kommunen skal altså købe en ejendom tilbage, i det øjeblik datoen for hjemfaldspligt oprinder.