Urbanplanen får kirsebærtræer, nyttehaver og torv til leg og bevægelse

Urbanplanen på Amager har fået den store tur, og nu giver Københavns Kommune parkområdet mellem boligblokkene, Remiseparken, et fysisk løft. Det skal give udefrakommende lyst til opholde sig i parken og få københavnere fra forskellige sociale lag til at komme hinanden ved.

Remiseparken, der ligger midt i boligområdet Urbanplanen på Amager, får et markant løft over de næste par år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er formentlig de færreste, der forbinder Urbanplanen med grønne oaser, parkourbaner og udekøkkener. Inden for et par år er det dog netop dette, der skal præge området på Amager.

Midt i »Planen« ligger der en park på 35 hektar – tre gange så stor som Kongens Have. Urbanplanens beboere kender den, og de lokale kender den, men der er langt fra Kongens Have i Indre By til Remiseparken, som den hedder.

Ud over de bemandede legepladser rummer parken ikke meget liv, og den trænger mest af alt til en kærlig hånd. Derfor sætter Teknik- og Miljøforvaltningen nu gang i et omfattende fornyelsesprojekt, der skal give Remiseparken et markant løft.

Blandt andet plantes 260 træer, hvoraf 30 bliver frugttræer, der skal omkranse parkens kommende nyttehaver og udekøkken. Der indrettes bedre adgangsveje til parken, en grøft til at skybrudssikre parken, ligesom der opføres en skaterpark, et bevægelsestorv med parkour, udendørs træningsfaciliteter og nye boldbaner.

Formålet er, at Remiseparken skal være for alle. Og at dem, der i dag vælger at gå udenom parken, i fremtiden vil bruge den aktivt. Ganske som Lulu Schrader Espersen og hendes familie, der bor på Islands Brygge, et stenkast fra Amager Fælled, men i otte år er kommet i Remiseparken.

»Vi elsker det. Det er en oase midt på Amager, og det er et udflugtsmål for os, hver gang vi tager herud. Det er fantastisk, at man prioriterer at løfte området, så beboerne får et tilflugtssted med bedre faciliteter, og flere får øjnene op for det. Det er ikke mange steder i København, man kan komme ind og fodre geder,« siger Lulu Schrader Espersen med henvisning til den lille bondegård, der er tilknyttet Remiseparkens bemandede legepladser.

Lulu Schrader Espersen fra Islands Brygge bruger tit Remiseparken sammen med sine børn, Maggie og Ville. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

En ny retning

Urbanplanen har i årevis været præget af en række sociale udfordringer; højere arbejdsløshed og lavere uddannelsesniveau end det kommunale gennemsnit, kriminalitetstruede unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde, og hænger ud på gaden, samt socialt udsatte beboere, der lever isolerede i deres boliger og sjældent forlader Urbanplanens rammer.

Dette har blandt andet medført, at boligerne i området over de seneste år er blevet moderniseret for at løfte livskvaliteten, samtidig med at man har jævnet det indkøbscenter, der i høj grad var med til at isolere Urbanplanens beboere, med jorden.

Fornyelsen af parken er en del af kommunens udvikling af Urbanplanen i samarbejde med boligorganisationen 3B. Københavns Kommune lægger 57 millioner kroner i at modernisere parken, mens forsyningsselskabet HOFOR bidrager med to millioner kroner.

Inden hun forleden tog orlov, sagde teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen (EL) til Berlingske:

»Remiseparken er et super godt eksempel på det, vi de seneste mange år har gjort med nogle af de mere udsatte områder i København. Urbanplanen har været et samfund, der har været meget lukket om sig selv, og man kunne stort set bo der fra vugge til grav uden nogensinde at forlade Urbanplanen. Derfor er der heller ikke nogen af dem, der bor uden om Urbanplanen, der har haft reel grund til at gå ind i området og eksempelvis benytte Remiseparken, og det er det, vi gerne vil ændre på.«

»Fra ghetto til blandet by«

Marie Stender, der er forsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, har sammen med kollegaen Claus Bech-Danielsen skrevet bogen »Fra ghetto til blandet by«, og sammen har de undersøgt erfaringerne med at omdanne socialt udsatte boligområder, blandt andet ved hjælp af det, Marie Stender kalder bystrategisk omdannelse.

Forskeren fortæller, at der i de senere år er opstået en ny tilgang, hvor man går mere bystrategisk til værks ved at forsøge at skabe mere byliv i udsatte områder og koble dem bedre sammen med resten af byen. Og det kan faktisk lade sig gøre.

»Der er gode eksempler på, at man godt kan ændre et udsat område med blandt andet nogle af de tiltag, som man vil løfte Remiseparken med,« siger Marie Stender.

Hun mener, at Urbanplanen har potentiale til at udvikle sig, fordi det ligger så centralt, som det gør, og at det bliver muligt at trække mere byliv ind i Remiseparken, når den efter planen står færdig i sommeren 2020.

»Det er selvfølgelig ikke nok bare at få udefrakommende gæster derind. Det kræver også sociale indsatser for beboere og for eksempel nogle nye funktioner og nye boligtyper, men sker det, kan man faktisk løfte området, så folk ikke kun ser det som et udsat boligområde,« siger Marie Stender.

Især en funktion i den kommende park er tiltænkt beboerne i Urbanplanen, og det er nyttehaverne.

»Rigtig mange kvinder, der bor i Urbanplanen – især dem med anden etnisk baggrund – har et kæmpe kendskab til at dyrke og gro urter, grøntsager og frugt. Den erfaring kan de dele med naboer. Det er en super god måde at få beboerne til at møde hinanden på, og det kan bidrage til en større fællesskabsfølelse,« fremhævede Ninna Hedeager Olsen over for Berlingske.

I dag rummer Remiseparken både en minigolfbane og et soppebassin, der sjældent er i brug. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Bedre belysning, større tryghed

Noget af det, der skal gøre Remiseparken mere attraktiv at opholde sig i, er bedre belysning ved mørkets frembrud. Det er sammen med naturlige gennemgangsveje helt afgørende for, om man har lyst til at opholde sig i området.

Lulu Schrader Espersen og hendes familie venter at bruge parken i lige så høj grad, som de hidtil har gjort. Alligevel er der ikke meget sandsynlighed for, at de kommer der om aftenen.

»Det, at området er præget af beboernes socioøkonomiske baggrund, betyder jo ikke, at der skal være mørkt herude. Det skal jo være rart at være her for alle,« siger Lulu Schrader Espersen.

Anlægsarbejdet i Remiseparken begynder i løbet af april.