Trygheden stiger i hovedstaden – men godt hver anden københavner peger på områder, hvor de er urolige ved at færdes
Borgerne anmelder færre forbrydelser som tyveri og indbrud, og københavnerne føler sig mere trygge. Alligevel har hver anden københavner steder i deres nabolag, hvor de er utrygge ved at færdes. Det viser Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse. »Det er hjerteblod for mig, at alle københavnere skal føle sig trygge både i dagtimerne og om aftenen,« siger overborgmester Frank Jensen (S).