Trods større målgruppe og flere penge: Hjemrejser står stille

Ser man på tallene, er der ikke meget, der tyder på, at kommunerne får noget ud af at sende breve om frivillig hjemrejse til tusindvis af flygtninge og indvandrere. Antallet af repatrierede står nemlig stort set stille, viser en ny opgørelse. Det er en lille målgruppe, siger asylchef, som ikke tror på en stor stigning fremover

Hasan Bölükbasi er en af de mange tusinde flygtninge og indvandrere, som har fået eller vil få vejledning om at rejse hjem. Men han har afvist tilbuddet, og i det hele taget er der ikke ret mange, der rejser hjem med repatrieringsstøtte, viser tallene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson

Engangsbeløbet er blevet forhøjet, flere kan modtage pengene, og kommunerne er blevet bedre til at oplyse om muligheden for repatriering. Men det lader til, at de tiltag ikke har en effekt i forhold til at få flere flygtninge og indvandrere til at rejse frivilligt tilbage til det land, de oprindeligt kommer fra.

Helt nye tal fra Dansk Flygtningehjælp, der varetager repatrieringsindsatsen sammen med kommunerne, viser, at antallet af frivillige hjemrejser er relativt uændret. Rejseaktiviteten har faktisk ligget på stort set det samme niveau siden 2013. Cirka 350 personer rejser hvert år hjem med de 140.000 kroner og betalte rejse- og medicinudgifter, som der tilbydes fra det offentlige.

»Vi har altid set repatriering som et godt tilbud for en lille gruppe af borgere, der af forskellige grunde vælger at rejse hjem. Man kan skrue lidt op eller ned for støtten, men jeg tror ikke, at det betyder, at antallet, der rejser hjem, ændrer sig markant,« siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Der er ellers gjort meget politisk for at opfordre folk til at vende hjem. I 2017 øgede man støtten til sygeforsikring og skolegang, i 2018 udvidede man den målgruppe, der kan søge om repatriering, og senest fik kommunerne en udvidet vejledningspligt om repatriering. Det er den vejledningspligt, der har betydet, at tusindvis af udlændinge har modtaget et brev om muligheden for at rejse hjem med økonomisk støtte, som Berlingske beskrev det i går. I alt 64.100 borgere er omfattet af vejledningspligten, og det gælder også personer med permanent opholdstilladelse i Danmark.

Flygtningehjælp opfordrer til lovændring

Men det ser altså ikke ud til at have haft den helt store effekt. Endnu i hvert fald. Dansk Flygtningehjælp har trukket de nyeste repatrieringstal for Berlingske. De viser antallet af frivillige hjemrejser indtil 31. marts i år. 102 flygtninge og indvandrere var på det tidspunkt rejst hjem, og dermed ser det ud til, at der kan blive tale om en lille stigning, når alle frivillige hjemrejser er talt sammen ved udgangen af året. Hos Dansk Flygtningehjælp oplever man også en øget interesse for repatriering, siger asylchef Eva Singer.

»Vi har fået mange flere henvendelser i år end tidligere, og vi har også flere nye ansøgninger, vi ikke har set før. Så jeg kunne forestille mig, at der kommer flere udrejser på et eller andet tidspunkt. Blandt gruppen af henvendelser er der folk, der ikke længere føler sig velkomne, og dér er der nogle, der hellere selv vil søge om støtte end at blive smidt ud,« siger Eva Singer og fortsætter:

Rasmus Stoklund (S), udlændingeordfører

»Så må folk jo bare tænke, at det ikke er relevant for dem, og smide brevet i skraldespanden.«


»Det er problematisk, når folk opfatter det sådan, at de ikke er velkomne. Det er ærgerligt, hvis man får signaleret det sådan, at et positivt tilbud bliver til noget negativt. Derfor skal man overveje, om man skal lave om på kommunernes vejledningspligt.«

S: Smid brevet i skraldespanden

I gårsdagens udgave af Berlingske fortalte 27-årige Hasan Bölükbasi, at Fredensborg Kommune havde sendt ham et personligt stilet brev, hvor det fremgik, at han kunne søge om repatrieringsstøtte, på trods af at han er født og opvokset i Danmark og har permanent opholdstilladelse.

»Det var meget mærkeligt at få det brev helt ud af det blå. Jeg føler jo, at de vil have mig ud af Danmark,« sagde Hasan Bölükbasi.

Socialdemokratiet er alligevel fortaler for kommunernes udvidede vejledningspligt, siger partiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

»Sådan en som Hasan, som jeg har læst om i avisen, er jo ikke i målgruppen. For ham er det ikke relevant at vende hjem. Han er velintegreret, har taget en uddannelse og har et godt familieliv her i Danmark. Men der er i alt 64.100 i målgruppen, og det er ikke muligt at tage individuelle samtaler med alle, og derfor må vi gøre det på den måde, som vi gør det. Så må folk jo bare tænke, at det ikke er relevant for dem, og smide brevet i skraldespanden,« siger Rasmus Stoklund.

Men er det ikke spild af tid for kommunerne at bruge tid på repatrieringsindsatsen, når antallet af udlændinge, der rejser hjem, står stille? Det ser ud til, at det bare resulterer i, at folk bliver irriteret på kommunen og føler sig uvelkomne.

»Jeg håber ikke, at folk bliver irriteret over at få de breve, og det er stadig relevant for dem, der har været i Danmark i en årrække, men har et ønske om at tage tilbage til deres hjemlande. For dem kan det måske virke uoverskueligt økonomisk at flytte møbler, købe flybilletter og betale for medicin,« siger Rasmus Stoklund.