Tre ton elefant fældet af en betændt tyktarm: Det skete der, efter hunelefanten Thiha Phyu døde

Hunelefanten Thiha Phyu vejede cirka tre ton og var indtil onsdag morgen en del af Københavns Zoo. Halvandet døgn senere var hun skåret op, undersøgt og væk. Berlingske var med til elefant-obduktion.

Hunelefanten Thiha Phyu, der vejede i omegnen af tre ton, døde natten til onsdag i København Zoo. Elefanten bliver her obduceret på Landbohøjskolen for at finde frem til dødsårsagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Mads Frost Bertelsen kan ikke huske de latinske ord, men han kan huske den danske oversættelse:

»De døde lærer de levende,« siger han og forsøger at finde den latinske oversættelse frem fra den bagerste del af hjernen.

Som dyrlæge ved København Zoo var det ham, der fik den – helt bogstaveligt – tunge opgave at obducere hunelefanten Thiha Phyu, der natten til onsdag åndede ud. Forude var gået et elefantliv, der startede i Myanmar, og som gik forbi Holland, Tyskland og sluttede i København.

»Der er ingen forskel på, om det er en kat, hest eller elefant, man skal lave en obduktion på. Man lægger dyret på siden, skærer det op i midten, fra hagen til numsen, og fjerner de to øverste ben og huden. Så lukker man bughulen op, kigger der. Bagefter gør man det samme med brysthullet. Det er bare lidt lettere med et lille dyr, når man kan løfte med venstre hånd og skære med højre,« siger Mads Frost Bertelsen, der har været dyrlæge i tæt på 20 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

I tiden op til sin død var Thiha Phyu syg. Dyrepasserne mistænkte, at hun havde slidgigt og andre alderdomsskavanker, men det var svært helt at vide det.

»Vi kan danne os et indtryk af, hvad dyret fejler, mens det er i live. Men når vi laver obduktionen, får vi facitlisten, så at sige,« fortæller Mads Frost Bertelsen.

Det er her, snakken falder på det latinske citat, og det er denne læring, der er forklaringen på, at stort set alle dyr, der dør i Københavns Zoo bliver obduceret – således også Thiha Phyu.

I tiden op til sin død var Thiha Phyu syg. Dyrepasserne mistænkte, at hun havde slidgigt og andre alderdomsskavanker, men det var svært helt at vide det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»Det lugter ikke så godt«

Den store hunelefant, der vejede i omegnen af tre ton, kom til København i september. Hun var allerede 39 år, da hun fik indrejse i Danmark, men en asiatisk elefant som hende bør kunne blive op mod 70.

Efter hun lukkede øjnene for sidste gang natten til onsdag, blev hun med kran og lastbil fragtet fra København Zoo til Landbohøjskolen kort derfra. Det var her, hun blev obduceret. Manden, der skar hende op, var Mads Frost Bertelsen, men omkring ham var to håndfulde hjælpere og en kran.

Efter hun lukkede øjnene for sidste gang natten til onsdag, blev hun med kran og lastbil fragtet fra København Zoo til Landbrughøjskolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»Der er ingen større forskel på, om det er en kat, hest eller elefant, man skal lave en obduktion på. Man lægger dyret på siden, skærer det op i midten, fra hagen til numsen og fjerner de to øverste ben og huden. Så lukker man bughulen op, kigger der. Bagefter gør man det samme med brysthullet. Det er bare lidt lettere med et lille dyr, når man kan løfte med venstre hånd og skære med højre,« siger Mads Frost Bertelsen, der har været dyrlæge i tæt på 21 år.

»Det lugter ikke så godt, når man skærer bugen op. Men ellers er det jo bare … Det er, hvad jeg er uddannet til. Det er kaotisk og spændende, men også hverdag. Det er så fascinerende, at man glemmer, dyret havde et navn eller et nummer,« siger Mads Frost Bertelsen.

Det lugter ikke så godt, når man skærer bugen op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Han har udført mere end 1.000 obduktioner af dyr, og Thiha Phyu var den tiende elefant. Derfor vidste han, hvad han skulle kigge efter. Måske har noget en lidt anden farve, end det burde have. Eller en lidt anden tekstur eller overflade.

Eller måske er det nogle små sår med en lille membran, man skal holde øje med.

Det var i hvert fald det, der fangede dyrlægens blik, da hunelefanten Thiha Phyu blev obduceret, og som gør, at Mads Frost Bertelsen nu mener, det med al sandsynlighed var en betændt tyktarm, der tog livet af den 39-årige hunelefant.

Så nu ved dyrepasserne og -lægerne i Zoo det til næste gang. Det har de lært af den døde hunelefant.

»Mortui vivos docent,« som det hedder på latin.

Den store hunelefant, der vejede i omegnen af tre ton, kom til København i september. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.