Tobias er kok og har valgt tre måneders barsel: »Det kan godt være lidt mandschauvinistisk og »høhø« i min branche«

Mens mors rolle i familien altid har været klart defineret, er det mere sløret med fars. Hvad skal han i familien, hvis han ikke skal forsørge den? I Hvidovre Kommune gør man, hvad man kan for at inddrage fædre. En af dem er Tobias Beck Moe, som er på barsel med Marius på 11 måneder.

Tobias Beck Moe er til Fars Legestue med Marius. Legestuerne er etableret ud fra et ønske om at give fædre på barsel et sted at mødes og udveksle erfaringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Marius kravler over gulvet, han har fart på, for han har fået øje på glasdøren og udsigten til resten af Avedøre Bibliotek og Kulturhus, der tårner sig op med farverige bogrygge. Men døren er lukket, så Marius må nøjes med at rejse sig op, godt hjulpet på vej af døren, som han støtter sig til. Sådan står han og kigger nysgerrigt ud, indtil hans far, Tobias Beck Moe, løfter ham op, sætter sig med ham og giver ham noget vand fra den lille drikkedunk, de har taget med til Fars Legestue.

Legestuen har sin premiere på biblioteket denne dag, men er den 12. af sin slags i landet. Det er ikke helt forkert at kalde den en pendant til mødregruppen. Tobias Beck Moe har taget orlov fra sit job som kok for at bruge tre måneders barsel sammen med sin søn på 11 måneder. Både han og hans kone har haft gode muligheder for at tage barsel fra deres job.

»Men hvis jeg ikke havde haft det, ville jeg alligevel have insisteret på at tage så meget barsel, for jeg vil gerne lære min søn bedre at kende, end man kan nå på de 14 dage, mange af mine kolleger tager,« siger Tobias Beck Moe. De 14 dage, han taler om, er dem, danske fædre har ret til i forlængelse af fødslen.

»Det kan godt være lidt mandschauvinistisk og »høhø« i min branche, når det handler om barsel, men det er jeg ligeglad med – der betyder Marius mere,« siger han.

Fars Legestue på Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Alligevel var han lidt bekymret i begyndelsen.

»Var jeg i stand til at være på barsel så længe og passe Marius? Jeg ved ikke, hvor bekymringen kom fra. Måske fordi de forbilleder, jeg har haft, har været kvinder, og jeg ikke troede, jeg havde de samme egenskaber som en kvinde. Nu kan jeg jo godt se, at det passer ikke. Der er nogle fysiologiske ting i starten, men så snart det er overstået, kan jeg lige så meget som mor,« siger han.

En forælder er en mor

At far kan lige så meget som mor, tror man også på hos Far for livet – et projekt, der er ejet af Forum for Mænds Sundhed og støttet af Nordeafonden. Over en treårig periode arbejder folkene bag på at skabe bedre rammer for danske fædre. Det sker blandt andet ved, at sundhedsplejen i den enkelte kommune henvender sig lige så meget til far som til mor, når de bliver forældre, og ved at oprette Fars Legestuer for de små samt aktiviteter for far og barn af forskellige slags for de ældre børn og deres fædre som eksempelvis Fars Køkkenskole.

Svend Aage Madsen, psykolog og ph.d.

»Fra den græske mytologi og til folkeeventyrene er der ikke én far, der er sød og rar. På den måde har vi været vant til, at mænd har ofret deres børn, slugt dem eller hugget hovedet af dem.«


Der er brug for at skabe nogle rammer, hvor fædrene kan være sammen med deres børn, for modsat mødrene har fædrene ikke flere generationer af rollemodeller at trække på, når de skal finde ud af, hvordan de er en god far og skaber et tæt forhold til deres børn.

»Det har stået på i cirka en million år, at vi tror, en forælder er en mor,« siger psykolog og ph.d. Svend Aage Madsen, der er formand i Forum for Mænds Sundhed. I årtier har han forsket i mænds sundhed og herunder også faderskabet.

»Fra den græske mytologi og til folkeeventyrene er der ikke én far, der er sød og rar. På den måde har vi været vant til, at mænd har ofret deres børn, slugt dem eller hugget hovedet af dem. Mænd, som de er i dag, er næsten ikke præsenteret i kulturen,« siger Svend Aage Madsen.

Men i 1972 sker der noget, da vi bliver inviteret indenfor hos Alfons Åberg, der bor alene med sin far, Bertil. Med de populære bøger fik vi en positiv fremstilling af en far, men der gik 5.000 år, før vi nåede frem til hans rolige, venlige og omsorgsfulde væsen.

Det helt store skifte i fiktionens verden kommer i 1979 med filmen »Kramer vs. Kramer«. Her forlader moderen, Meryl Streep, både far, Dustin Hoffmann, og barnet. Da hun senere vender tilbage og vil have forældremyndigheden, går det op for hende, at faderen er en lige så god forælder som hende.

»Det handler om, at barnet knytter sig til den, der tager sig af det, som al forskning også viser. Faderen bliver bragt på banen, og moderen kan se, at, ja, det er jo rigtigt, jeg kan ikke fjerne dem fra hinanden,« siger Svend Aage Madsen.

Samfundet har tilbud til mor, ikke far

Det er ikke kun i populærkulturen, der sker et skifte. I 1982 fik danske fædre ret til at holde orlov de første 14 dage efter fødslen, og i løbet af 80erne og 90erne ændredes kernefamilien, så både mor og far arbejder. Lige så stille har kvinderne bevæget sig fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet, mens far har lavet den omvendte bevægelse.

»Det, vi ser i øjeblikket, er, at fædre bevæger sig endnu længere ind i familiens kerne og engagerer sig,« siger Svend Aage Madsen.

Ud over arrangementer som Fars Legestue har Far for livet også fokus på eksempelvis efterfødselsdepressioner hos mænd og på, hvordan det er at være manden i et forhold, der er i fertilitetsbehandling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

De to måneders øremærkede barsel til far, som Danmark skal indføre efter et EU-direktiv, og som industriens overenskomst netop har taget hul på, vil kun styrke den bevægelse og skabe grobund for mere engagement.

»Når man finder ud af, at det ikke er livsfarligt at sende fædre på to måneders barsel, kommer vi i en ny situation. Hvad skal de mænd lave, og hvordan skal de gribe det an?« spørger Svend Aage Madsen, for de kan jo ikke bare tjekke ind i mødregrupper, hvilke han betegner som en kæmpe succes.

Det er her, Far for livet kommer på banen.

»Der skal være tilbud, som understøtter fars længere barsel, men de tilbud har samfundet ikke. Derfor kommer vi med de tilbud som NGO.«

Ud over at tage initiativ til aktiviteter som Fars Legestue har de eksempelvis også sørget for, at over 66 kommuner i dag har en far-ambassadør i sundhedsplejen. Ambassadøren sørger for, at kommunen inddrager fædrene på lige fod med mødrene, når et par bliver forældre.

Skal far også med?

Sådan en ambassadør har de også i Hvidovre Kommune, hvor Avedøre Bibliotek og Kulturhus ligger. De seneste fem år har man også haft et tilbud til førstegangsfødende, der hedder Familieliv Hvidovre, hvor der er fokus på at inkludere fædrene mere. Det har de blandt andet gjort helt lavpraktisk på deres hjemmeside, hvor de i dag også har fotos af far. Engang var der kun fotos af mor, fortæller Ellen Bonde-Pedersen, der er ledende sundhedsplejerske.

Når de skal invitere familierne til forløbet, er det automatisk mors kontaktoplysninger, der dukker op, for selv i systemet er det at blive eller være forælder knyttet til mor. Men når sekretæren ringer til moderen, spørger vedkommende i dag altid, om der er en partner, der også skal have en invitation.

Ellen Bonde-Pedersen, ledende sundhedsplejerske, Hvidovre Kommune

»Når mor er der, siger de ikke så meget, for så har hun taleretten.«


Ligeledes sørger sundhedsplejersken for at sige, at de gerne vil have, at både mor og far er hjemme, når de kommer på besøg, ligesom de fortæller dem, hvorfor de kommer.

»Hvis vi bare besøger dem uden at sige, hvad besøget indeholder, tænker fædrene, at vi bare kommer for at snakke, og at de ikke behøver være der. Men hvis vi siger, vi kommer for at tale om kost eller noget andet konkret, vil de gerne være der,« siger Ellen Bonde-Pedersen.

»Hvis vi henvender os til far og taler til ham som en ligeværdig part og forælder, vil han lige så gerne være en del af det, som mor vil. Forestillingen om, at han ikke vil, tror jeg selv, vi skaber. Den afstand: at det er ikke noget for fædre,« siger hun.

De oplever også, at fædre taler anderledes godt sammen, når de mødes uden mødrene.

»Når mor er der, siger de ikke så meget, for så har hun taleretten,« siger Ellen Bonde-Pedersen.

Der dukker løbende flere fædre og småbørn op til legestuen, for der er ingen tilmelding. I løbet af de tre timer, legestuen varer, kigger en sundhedsplejerske også forbi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Anderledes er det, når fædre mødes i grupper uden mødrene – da bliver der talt anderledes åbent om eksempelvis fødslen og det at være far.

Den oplevelse har Tobias Beck Moe også haft. Han er netop begyndt på sit andet babysvømmehold, og denne gang er det et fædrehold.

»Man kan tale med kvinder om alt muligt, men det der med at kunne dele med nogle andre fædre, at det også er hårdt,« siger han og lader forstå, at det altså er meget værdifuldt.

Sammen med sin kone har han også deltaget i Hvidovre Familieliv.

»Det er fedt at blive betragtet som en, der er lige så væsentlig som moderen. Det bliver mere og mere accepteret af samfundet, at okay, det er altså også vigtigt at have os med, og at vi tager over sommetider,« siger Tobias Beck Moe.