Ti kister og skeletter fundet i skolegård på Frederiksberg

Den sorte død har atter vist sit grimme ansigt på Frederiksberg. Denne gang i form af ti kister fundet nær Søerne.

Arkæologer fra Københavns Museum udgraver ved Skolen ved Søerne. Og ja, pesten er i dag ganske ufarlig, idet bakterien på ingen måde kan overleve 300 år i jorden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Københavns Museum

Ti kister med lig er dukket op i en skolegård på Frederiksberg. Kisterne er opdaget i forbindelse med et kloakarbejde på Skolen ved Søerne. De døde er blevet hastigt begravet, og eksperter taler om en massebegravelse.

Til beroligelse for elever, forældre, lærere og resten af Frederiksberg kan Berlingske, eller rettere Københavns Museum, oplyse, at de døde har flere hundrede år på bagen. De er nemlig ofre for den pestepidemi, der ramte København i 1711. En epidemi, der kostede hver tredje københavner livet og betød, at hele 23.000 lig skulle begraves på kort tid.

Mange af de smittede blev indlagt og døde på Wodroffs Gård tæt på Skt. Jørgens Sø – der, hvor Skolen ved Søerne i dag ligger. Og det er lig og kister fra denne pestkirkegård, der i september er dukket op i forbindelse med kloakarbejde i skolegården.

Mere end pindebrænde

Arkæologer blev tilkaldt, gravene blev undersøgt og udgravet, og skolegården ser i dag ud, som den gjorde, inden de ti kister blev opdaget.

Københavns Museum fortæller på sin hjemmeside historien om fundet på den gamle pestkirkegård. En kirkegård, der dukkede op i 1991 forbindelse med en udvidelse af Skolen på Niels Ebbesens Vej, som Skolen ved Søerne dengang hed.

Ifølge arkæolog Stine Damsbo Winther vidner fundene om »en massebegravelse på den måde, at mange er blevet begravet inden for et kort tidsrum«.

»Alle er begravet i kister – ligene er ikke bare blevet hældt i jorden. Nok er kisterne ikke tilpasset de enkelte personers størrelser, men der er bestemt ikke tale om pindebrænde. Træet er typisk tre centimeter tykke planker. Måske er træet genbrug, men det er ikke noget tilfældigt træ. Begravelserne har fundet sted i en ekstrem situation, og alligevel har der været overskud til at begrave de døde på en respektfuld måde,« siger Stine Damsbo Winther.

De nye fund giver arkæologerne bedre overblik over pestkirkegårdens placering og udbredelse.

Arkæologerne har blandt andet fundet de jordiske rester af en gravid, og disse rester er sammen andre ved at blive undersøgt på Antropologisk Laboratorium på Retsmedicinsk Institut.

Undersøgelserne af skeletterne kan give arkæologer »mere præcis viden om de dødes køn, alder, ernærings- og sundhedsforhold«, som det hedder.

Pesten smitter ikke

Stine Damsbo Winther understreger i pressemeddelelsen, at det ikke er farligt at udgrave på en pestkirkegård.

»Pest er knyttet til en bakterie, og den klarer ikke 300 år i jord. Pestbakterien danner ikke sporer, der kan genoplives. I dag er der kun knogler tilbage af ofrene, endda fantastisk velbevarede, men ikke bløddele,« siger hun.

Da pesten ramte København i 1711, blev dens ofre i første omgang begravet inden for Voldene. Ved Garnisons Kirkegård blev der anlagt en særlig pestkirkegård.

Senere blev Ladegården – tæt ved det tidligere Radiohus – og Wodroffs Gård ved Skt. Jørgens Sø brugt til at indkvartere pestsyge, mens et område ved Wodroff Gård altså også blev brugt som pestkirkegård.