Skoleledere svarer igen: Danske skoleforældre er som indvandrere – de går heller ikke til forældremøde

Både etnisk danske og indvandrerforældre kommer ikke til møder på skolen. Det er bare tydeligere, når indvandrerforældre udebliver, mener skolelederformand.

Kommunerne kræver flere penge til velfærd
Både etnisk danske og indvandrerforældre mangler engagement i deres børns skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto Henning Bagger

Danske forældre er lige så uengagerede i deres børns skole, som indvandrerforældre er.

Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

Udtalelsen kommer efter, at forælder og medlem af skolebestyrelsen på Guldberg Skole på Nørrebro, Kasper Heumann Kristensen, i dagens Berlingske mener, at indvandrerforældre svigter deres børn, når de ikke tropper op til forældremøder og ikke deltager børnenes skoleliv.

»Det er ikke kun et indvandrerproblem. Det gælder alle forældre,« understreger Claus Hjortdal.

»Jeg kender mange skoler, hvor der mangler fem-seks forældre til møderne, og det er stort set de samme hver gang. Og det er fra alle indkomstklasser og alle etniciteter. Vi skal ikke isolere det til et indvandrerproblem. Man ser det bare tydeligere hos indvandrere, for der er flere etnisk danske forældre, der kommer til møderne, og fordi der er ofte problemer med indvandrerforældrenes sprog.«

Når skolen så slår i bordet, vil de fleste forældre på skoler med få indvandrerforældre tage sig sammen og komme til møderne, fortæller Claus Hjortdal.

»De ved, at skolen mener det alvorligt.«

Ifølge Claus Hjortdal ser den slags ikke ud til at virke overfor indvandrerforældrene. Så skolen skal stille krav og være forberedt på, at nogle forældre kommer med en kultur, hvor man mener, at det er skolen, der skal opdrage, og at skolen ikke er et sted, hvor forældrene kommer.

»Det er et spørgsmål om at kende de andre kulturer godt nok. Flere og flere skoler har knækket koden og stiller krav til forældrene. Også til de danske. Ikke noget med at sige: Hvor er det godt, at du kommer, men: »Du har skrevet under på, at dit barn går på denne her skole, så har du også skrevet under på, at du SKAL komme fire gange om året til forældremøderne, ellers kan dit barn ikke gå i skole her.« Der er en anden autoritetstro, og det er en anden retorik, der skal til.«

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

»Det er ikke kun et indvandrerproblem. Det gælder alle forældre«


Men hvis ansvar er det, spørger Claus Hjortdal retorisk. Er det forældrenes ansvar, at børnene kommer ordentligt i skole, eller er det skolens ansvar at lave en ordentlig skole til børnene?

»Det er hønen og ægget. Vi skal kunne begge dele. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at forældrene kommer til skole-hjem samtaler og andre møder, for det er der, vi skal klare tingene. Ellers kæmper vi mod hinanden. Vi skal arbejde sammen.«

En af forudsætningerne for at forstå både etnisk danske forældre og indvandrerforældre er, at forældrene skal være »åbne og ærlige« om det liv, som familien lever derhjemme, mener skolelederformanden.

»Et kæmpe problem er for eksempel, at flere og flere familier ikke spiser måltider sammen nogensinde men sidder alle mulige andre steder og spiser hver for sig. Så er det jo svært at sige til børnene i skolen, at de skal sidde et bestemt sted og spise deres madpakke sammen med de andre. Mange har ikke hjemmefra regler for hvordan, hvor og hvornår, man sidder og spiser. Og her taler jeg ikke kun om indvandrerfamilier. Det er bittesmå detaljer i hverdagen, der gør, at det bliver til et problem i skolen.«