Skarp kritik mod hjemmepleje i København: »Patienter kan dø«

Københavnsk hjemmepleje slagtes i tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Organisering, journalføring, medicinhåndtering og sjusk med fravalg af livsforlængende behandling er blot et udsnit af de 12 punkter, som hjemmeplejen har fået påbud om.

Den Sociale Hjemmepleje tilbyder hjemmehjælp, rehabilitering og hjemmesygepleje og tilrettelægger hjælpen efter dit aktuelle behov. Det drejer sig primært om svage borgere såsom psykisk syge, misbrugere og borgere med kroniske sygdomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Mangelfuld journalføring, medicinhåndtering, orientering om patienters rettigheder samt mangel på adgang til information om patienter, der har frabedt sig livsforlængende behandling.

Det er blot et udsnit af de i alt 12 påbud, som Den Sociale Hjemmepleje, der hører under plejecenter Nord i København, fik, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed 11. april udførte et såkaldt reaktivt tilsyn. Det skete, efter at styrelsen var blevet opfordret til at kigge hjemmeplejen efter i sømmene.

»Det er styrelsens vurdering, at manglende og uklare sundhedsfaglige instrukser udgør en risiko for patientsikkerheden,« skriver styrelsen i den samlede vurdering efter tilsynsbesøget.

»Risiko for alvorlig fejlmedicinering«

10 ud af 24 sygeplejerskestillinger var ubesatte under tilsynet. Det førte til storforbrug af vikarer rekrutteret gennem vikarbureauer. Hvilket skabte grobund for alvorlige problemer med journalføring, da vikarerne i flere tilfælde slet ikke havde tilstrækkelig adgang til patienternes journaler.

Den manglende adgang til patientjournalerne medvirkede til, at der ikke konsekvent var styr på, hvilke patienter der havde fået deres insulin, og hvornår de havde fået den. Det betragter Styrelsen for Patientsikkerhed i tilsynsrapporten som en af mange skærpende omstændigheder, som »udgør en potentiel risiko for alvorlig fejlmedicinering«.

Direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Inge Kristensen fortæller, at netop problemer med medicinhåndtering er et af de største og mest synlige problemer for patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.

»Der indrapporteres årligt omkring 100.000 medicinfejl om året. Det kan spænde mellem alt fra en pille, man har tabt på gulvet, har givet for sent, og helt ud til, at patienter faktisk kan dø, fordi de enten får forkert medicin, forkert dosering eller slet ikke får livsvigtig medicin. Oftest sker der heldigvis ingen skade, men det kan være ganske alvorligt og desværre fatalt for patienterne,« siger hun.

Berlingske har talt med Cecilie Blæsenborg Engell, der er Borgercenterchef i Københavns Kommune, som Den Sociale Hjemmepleje hører under. Hun fortæller, at de har været opmærksomme på problemer siden tilsynsbesøget i april og fortsat er igang med at gennemgå alle journaler for at sikre ordnede forhold fremadrettet:

»Vi anerkender fuldstændig, at det er forhold, som vi selvfølgelig bliver nødt til at rette op på så hurtigt som muligt. Det er først nu, det er begyndt at fylde i medierne, men vi har faktisk haft en indsats i gang for at rydde op i de her sygeplejefaglige sager allerede før sommerferien,« siger hun.

Hun fortæller, at de har sat gang i en indsats, hvor alle de tilknyttede borgere får besøg af omtrent en times varighed, for at de på ny kan få ajourført alle journaler og vurderet de enkelte borgeres behov.

Til Inger Kristensens bemærkning om, at mangelfuld medicinhåndtering i værste fald kan koste patienterne livet, oplyser borgercenterchefen, at de i deres gennemgang af sagerne heldigvis endnu ikke er stødt på et tilfælde, hvor det er gået så galt.

Dokumentation øger ikke patientsikkerheden alene

Størstedelen af kritikken mod hjemmeplejen drejer sig om ringe dokumentation eller komplet mangel på samme, men dokumentation i sig selv hjælper ikke patienterne. Det gør til gengæld stringente arbejdsgange med »robuste processer«, fortæller Inge Kristensen:

»Dokumentation øger ikke i sig selv patientsikkerheden. Det, som er vigtigt for patientsikkerheden er, at der er robuste processer. Det vil sige, at man ved, hvem der giver medicinen, hvornår den skal gives, og hvordan det håndteres, hvis der eventuelt – som i dette tilfælde – er mange vikarer,« siger hun.

Cecilie Blæsenborg Engell forklarer, at netop manglen på robuste arbejdsgange har været hjemmeplejens kerneproblem.

»Det er netop den udfordring, vi har haft. Vi har stået med en arbejdsgang, der ikke har været fuldstændig snorlige, og da vi samtidig har været nødsaget til at køre med rigtig mange vikarer, har vi været ekstra sårbare over for, om folk kender processerne og forstår den måde, de er beskrevet på,« siger Cecilie Blæsenborg Engell.

Ifølge borgercenterchefen begyndte problemerne med en omorganisering af Den Sociale Hjemmepleje i december 2018, hvilket førte til et kæmpe videnstab, fordi en lang række ledende medarbejdere forlod hjemmeplejen. Omorganiseringen rulles nu tilbage, samtidig med at de har lånt en række fagmedarbejdere, der skal hjælpe med at få Den Sociale Hjemmepleje tilbage på sporet:

»Den nemmeste del er jo at lave en stykke lamineret papir, hvor arbejdsgangene står nøje beskrevet. Men det er jo desværre ikke ensbetydende med, at det altid sker i praksis; vi har lånt en række sygeplejersker ovre fra Sundhedsforvaltningen, som skal hjælpe os med at udforme nogle mere stringente arbejdsgange og efterfølgende sikre, at de både overholdes og virker efter hensigten,« siger Cecilie Blæsenborg Engell.