Rapport: Gør Socialforvaltningen i København mere effektiv, og indkassér op mod 190 millioner kroner

Køber Socialforvaltningen i Københavns Kommune smartere ind og effektiviserer administrationen, er der store summer at spare. Det viser en ekstern rapport, forvaltningen har bestilt. »Nogle gange skal man være nødt til det, før man gør noget ved det,« siger økonomiprofessor.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune kan spare op mod 190 millioner kroner på effektiviseringer, vurderer en ny rapport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Fals/Ritzau Scanpix

Socialforvaltningen i Københavns Kommune kan spare op mod 190 millioner kroner på driften. Det viser en rapport, som er udarbejdet af PwC for forvaltningen lige inden årsskiftet.

Rapporten viser, at det især er på administration og indkøb, at der frem mod 2022 kan spares store millionbeløb.

»Det er positivt og lidt overraskende, at der er så store besparelsespotentialer, som forvaltningen ikke selv har set,« siger Caroline Stage fra Venstre, der er medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune.

Ifølge hende er der et stort behov for effektiviseringer, som ikke forringer den service, der rammer borgerne.

»Som udgangspunkt har det de seneste par år været en presset forvaltning, hvor serviceniveauet har været forholdsvist lavt, så er der nogle smarte effektiviseringspotentialer, falder de på et tørt sted,« siger Caroline Stage.

I første omgang har rapporten været præsenteret for Socialudvalget på Københavns Rådhus, og i Socialforvaltningen arbejder man nu med udgangspunkt i rapporten på en række forslag til effektiviseringer og besparelser frem mod budgetforhandlingerne for 2020.

Her skal det også undersøges, hvad det koster at implementere effektiviseringerne. Dette giver rapporten ikke et bud på.

Administration kan også være velfærd

Laura Rosenvinge, der er medlem af Socialudvalget for Socialdemokratiet, ser knap så positivt på rapportens konklusioner. Hun mener, at de vil føre til forringelser af velfærden.

»Man skal være forsigtig med at glæde sig over effektiviseringer for op mod 190 millioner kroner. Jeg er ret sikker på, at dele af det vil gå ud over borgerne,« siger hun og understreger, at administrationsbesparelser kan være forringelser af borgernes velfærd.

»Men jeg håber da, at vi kan finde nogle besparelser på indkøb og drift, som giver mening, og som ikke går ud over borgernes velfærd,« siger Laura Rosenvinge.

Laura Rosenvinge (S), medlem af Socialudvalget i Københavns Kommune

»Man skal være forsigtig med at glæde sig over effektiviseringer for op mod 190 millioner kroner, for jeg er ret sikker på, at dele af det nok skal gå ud over borgerne.«


Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh forklarer, at der grundlæggende er to måder at effektivisere på. Enten ser man på, om man kan levere samme service billigere, eller om der er aktiviteter, man vil levere mindre af. Begge typer af effektiviseringer indgår i den rapport, som PwC har udarbejdet for Socialforvaltningen.

»Det er klassiske områder, som de tager fat i, og det virker meget realistisk, at man kan realisere det,« vurderer Per Nikolaj Bukh.

Han tilføjer, at effektiviseringerne svarer til godt 2,5 procent af forvaltningens udgifter.

»Vi hiver penge op af københavnernes lommer«

For nylig så et andet eksternt firma Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune efter i sømmene. Her kunne Berlingske fortælle, at der var et effektiviseringspotentiale på i omegnen af 75 millioner kroner årligt.

At man ved gennemgang af to af kommunens i alt syv forvaltninger har fundet effektiviseringspotentialer i den størrelsesorden, finder gruppeformanden for de Konservative på Københavns Rådhus, Jakob Næsager, stærkt bekymrende.

»Jeg er meget bekymret over, at vi hiver penge op af københavnernes lommer og så ikke er mere samvittighedsfulde med brugen af dem,« siger han.

Jakob Næsager understreger dog, at han glæder sig over, at man har fået gennemgået de to forvaltninger og fundet midler, der kan anvendes til bedre service eller lavere skat.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

»Når mulighederne er der, så tilpasser man udgifterne og bruger flere penge.«


Ifølge økonomiprofessoren fra Aalborg Universitet er der flere forklaringer på, at eksterne firmaer kan finde relativt store effektiviseringspotentialer i Københavns Kommune. Blandt andet har kommunens borgersammensætning ændret sig markant over en relativt kort periode. Dette har haft en direkte betydning for kommunens udgifter og indtægter.

»Udgiftsbehovet er faldet kraftigere end de økonomiske ressourcer, der er til stede,« siger Per Nikolaj Bukh om konsekvensen af, at andelen af ressourcestærke borgere i Danmarks hovedstad er steget.

Dermed er Københavns Kommune blevet rigere, og med de ekstraindtægter kan der over tid ske noget af det samme, som når man hjemme i privaten får flere penge mellem hænderne. Man tilpasser sine udgifter til de øgede forbrugsmuligheder og tænker mindre over, hvad man bruger sine penge på.

»Sådan går det også i en kommune. Når mulighederne er der, så tilpasser man udgifterne og bruger flere penge,« forklarer økonomiprofessoren og uddyber, at det så kan være svært at spare og effektivisere:

»Man skal nogle gange være nødt til det, før man gør noget ved det.«

Borgmester: »Det vidner om ansvarlighed«

Socialborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard (R) skriver i en e-mail til Berlingske, at det er på hendes initiativ, at PWC har udarbejdet rapporten for forvaltningen.

»Jeg er meget glad for PWCs rapport. Vi skal spare i nærheden af 300 til 400 millioner kroner over de næste fire år, og derfor er det et meget brugbare input, vi har fået til, hvordan vi klogest kan hente noget af den besparelse,« skriver hun og tilføjer:

»Jeg kan kun opfordre alle andre forvaltninger til at foretage samme eftersyn, som vi har gjort – det, synes jeg, vidner om ansvarlighed.«