Professor i strafferet: Motivet for Østerbro-eksplosion afgør, om straffen er op til 12 års fængsel eller livstid

Alene det, at nogen har bragt noget til sprængning ved Skattestyrelsens bygning på Østerbro, kan give 12 års fængsel, forklarer professor i Strafferet. Og strafferammen er endnu højere alt efter, hvilke hensigter gerningsmanden eller gerningsmændende har haft.

Mandskab er ved at foretage tekniske undersøgelser ved Skattestyrelsen onsdag efter en krafitig eksplosion raserede bygningen på Østerbro i København sent tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

»Nogen har angrebet bygningen med vilje.«

Således sagde chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov onsdag formiddag om den eksplosion, der sent tirsdag aften raserede facaden på Skattestyrelsens bygning på Østerbro i København.

Og alene det, at nogle har bragt noget til sprængning med fortsæt, kan som udgangspunkt straffes med fængsel indtil 12 år, forklarer professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard. Men tiden bag tremmer kan forlænges, hvis skærpende faktorer gør sig gældende:

»Har der været forsæt til omfattende ødelæggelse eller udsættelse af andre for overhængende livsfare, går strafferammen op til livstid,« siger han.

Politiet forklarede tidligere på dagen, at et enkelt offer er blevet ramt af fragmenter ved eksplosionen, og selv tog på skadestuen. Men politiet mener på nuværende tidspunkt ikke, at det er sandsynligt, at gerningsmanden eller gerningsmændene har forsøgt at skade andre end bygningen. Herudover fortalte politiet, at man arbejder med forskellige spor, men er sparsomme i forhold til at komme med oplysninger om, hvad motivet bag sprængningen kan være. Og netop motivet er afgørende i forhold til, hvilken straf gernningsmanden eller gerningsmændene kan se frem til, forklarer Jørn Vestergaard:

»Så længe, der ikke vides noget om motivet til angrebet på Skattestyrelsens bygning, kan der heller ikke siges noget nærmere om, hvilket straffeniveau der kan blive aktuelt.«

Kan terrorparagraffen komme i spil?

Det er eksempelvis også motivet for forbrydelsen, der afgør, om sagen vil kunne falde ind under terrorparagraffen, hvor den i så fald også vil kunne udløse livstid bag tremmer, men det »forudsætter forsæt til at skræmme befolkningen eller at tvinge myndighederne til noget«, forklarer Jørn Vestergaard.

Det var for eksempel et element i en sag, hvor fem unge med tilknytning til den radikale venstrefløj i landsretten i 2013 blev dømt for at planlægge og udføre en række brandattentater mod blandt andet politiskolen. Men hvor de på trods af deres politiske motiver blev frikendt for terror.

»I sagen om brandattentaterne blev de tiltalte frifundet for terrorisme, men idømt 7 års fængsel for brandstiftelse. Der var ikke flertal blandt nævningene for at bedømme forholdene som kvalificeret brandstiftelse, hvilket er en betingelse for at at anvende terrorparagraffen,« siger Jørn Vestergaard.